Naboskab: den oversete ressource i dit beredskab

Dine naboer er den hjælp, der er tættest på, når noget går galt. Et fungerende naboberedskab kræver tre ting: at I kender hinandens navne og numre, at I ved hvem der har brug for hjælp og hvem der kan give den, og at I har aftalt et par konkrete ting på forhånd. Det koster en eftermiddag.

Hvorfor naboer betyder mere end udstyr

Der er en ubehagelig sandhed i beredskabsverdenen: det meste udstyr, folk køber, bliver aldrig brugt, mens den hjælp, der rent faktisk gør en forskel, som regel kommer fra nogen, der bor tæt på. Ved en brand, en oversvømmelse i kælderen, en ældre nabo der falder, eller et strømsvigt der varer flere dage, er det naboen, der er der først. Beredskabet kan være tyve minutter væk. Naboen er tyve sekunder væk.

Der er også en ren regnestykkelogik i det. Du kan ikke selv eje en generator, en motorsav, en brændeovn, en stige, en trailer, en gaskoger og en firehjulstrækker. En opgang eller en villavej kan tilsammen sagtens have det hele. Forskellen mellem et beredskab, der dækker en husstand, og et der dækker tyve, er ikke penge. Det er organisering.

Beredskabsstyrelsen lægger vægt på, at husstande kan klare sig selv i en periode ved forsyningssvigt, og en husstand, der har naboer at trække på, kan klare sig langt længere med langt mindre. Røde Kors bygger en stor del af sit arbejde på præcis den samme mekanisme: frivillige, der hjælper, hvor de bor.

Sådan starter du uden at virke sær

Det største problem er ikke praktisk, men socialt. De fleste danskere kender ikke deres naboer særlig godt, og det føles akavet at banke på og tale om kriser. Der er et par måder at gøre det uden at det bliver mærkeligt.

Start med noget konkret og lille. En seddel i opgangen om, at du gerne vil samle telefonnumre, så I kan give besked, hvis der er vandskade, håndværkere eller pakker. Det er en helt almindelig anledning, og listen er nøjagtig den samme, som du får brug for i en krise.

Brug en anledning, der allerede findes. En gårdfest, en arbejdsdag i haveforeningen, et generalforsamlingsmøde eller en grundejerforening. Foreslå at emnet kommer på dagsordenen i ti minutter.

Tal om det praktiske, ikke om katastrofer. Spørgsmålet "hvem har en stige og en boremaskine, vi kan låne?" åbner den samme samtale som "hvad gør vi, hvis strømmen går?", men det første bliver besvaret med det samme.

Vær den, der giver først. Tilbyd at vande blomster i ferien, hjælpe med noget tungt, eller lade nogen låne dit værktøj. Naboskab er en konto, man skal have sat penge ind på, før man hæver.

Hvad I bør vide om hinanden

Der er tre spørgsmål, som er værd at have svar på, før noget sker.

Hvem har brug for hjælp? Ældre der bor alene, mennesker med gangbesvær, folk med iltapparat eller andet udstyr, der kræver strøm, familier med spædbørn, mennesker med kroniske sygdomme. Ved en evakuering eller et strømsvigt er det dem, nogen skal tjekke først. Skriv det ned med de pågældendes samtykke, ikke som overvågning, men som en aftale.

Hvem kan hjælpe med hvad? En sygeplejerske i nr. 12, en elektriker i stuen, en der har en trailer, en der taler flere sprog, en der kan reparere ting. Det er værdifuldt at vide på forhånd frem for at lede efter i situationen.

Hvilke ressourcer findes der? Lav en enkel oversigt:

Ressource	Hvem har den
Generator eller powerstation
Brændeovn eller anden varmekilde uden strøm
Gaskoger og gasflasker
Motorsav, økse, stige, trailer
Bil, gerne firehjulstrækker
Vanddunke og beholdere
Hjertestarter i nærheden
Førstehjælpskursus inden for de sidste to år
Radio med FM

Skemaet kan hænge i opgangen, ligge i en fælles gruppe eller stå i et delt dokument. Prepit kan holde styr på dit eget lager, men listen over, hvem der har hvad i nabolaget, hører til et sted, hvor alle kan se den.

Fire aftaler, det er værd at have på plads

1. En nøgleaftale. At to naboer har hinandens nøgle løser flere problemer, end man umiddelbart tror: låste døre, dyr der skal fodres, en vandskade der opstår, mens man er væk, eller en ældre, der ikke lukker op.

2. Et kontaktled uden for området. Ved et lokalt mobil- eller strømsvigt kan det være lettere at få fat i nogen i en anden landsdel end i naboen ved siden af. Aftal en fælles kontaktperson uden for området, som alle kan ringe eller sms'e til, så beskeder kan formidles videre.

3. En tjek-rutine. Aftal hvem der banker på hos hvem, hvis der sker noget. Et enkelt system, hvor hver husstand har ansvaret for to naboer, dækker en hel opgang på få minutter. Et alternativ, som bruges flere steder i Norden, er et simpelt signal i vinduet: et grønt kort betyder alt vel, et rødt betyder kom herind.

4. Et samlingssted. Ved brand, evakuering eller en gaslækage skal alle vide, hvor man mødes. Vælg et sted, der er let at beskrive og som ligger på afstand af bygningen.

Deling af det praktiske

I en længere hændelse er de mest værdifulde ting at dele:

• Varme. Er der en bolig med brændeovn, kan flere husstande samles der i stedet for at fryse hver for sig. Det sparer brændsel og er langt bedre socialt. Vi har gennemgået mulighederne i artiklen om varme uden strøm.
• Strøm. En enkelt powerstation eller generator kan lade telefoner op for en hel opgang, hvis der er en aftale om, hvordan den bruges.
• Køl og frost. Er strømmen væk, giver det mening at samle det mest værdifulde i én velfyldt fryser og spise det øvrige først. Vi har skrevet om, hvor længe frysevarer holder, i guiden om frysevarer uden strøm.
• Madlavning. Én gaskoger kan lave mad til flere husstande, hvis I koordinerer.
• Information. Én radio og én person, der lytter og videregiver, er bedre end tyve mennesker, der hver især leder efter nyheder på en telefon, de skal spare strøm på.
• Børnepasning. Voksne får mulighed for at løse praktiske opgaver, når nogen holder øje med børnene ét sted.

Hvor grænsen går

To ting er værd at være klar over. For det første er naboaftaler frivillige og uformelle, og du kan ikke regne med, at alle deltager. Byg dit eget beredskab, så det kan stå alene, og betragt naboskabet som det, der gør det bedre, ikke som det, der bærer det. Vores gennemgang af 72 timers beredskab er et fornuftigt fundament at have selv.

For det andet skal oplysninger om helbred, alder og sårbarhed behandles ordentligt. Spørg om lov, skriv kun det ned, der er nødvendigt, og lad være med at dele lister videre. En liste over sårbare beboere er en tillidssag, og den tillid er hele grundlaget for, at ordningen fungerer.

Endelig: naboskab erstatter ikke myndighederne. Ved brand, alvorlig sygdom eller ulykke ringer du 112, uanset hvor godt et netværk du har. Kan I supplere med at kunne førstehjælp i opgangen, står I dog væsentligt stærkere i de minutter, der går, før hjælpen kommer. Se artiklen om de fire ting alle bør kunne af førstehjælp og find et kursus hos Røde Kors eller en anden godkendt udbyder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan får jeg naboerne med, hvis ingen er interesserede?

Start småt og konkret. En kontaktliste er noget, alle kan se pointen i, og den er samtidig det vigtigste enkeltelement. Vent med at foreslå ressourceskema og tjek-rutiner, til folk kender hinanden. Én engageret nabo mere er bedre end en formel plan, ingen bakker op om.

Skal vi lave en formel forening eller et udvalg?

Nej. I langt de fleste tilfælde er en kontaktliste, en fælles besked-gruppe og et par mundtlige aftaler rigeligt. Har I allerede en grundejerforening eller andelsforening, kan emnet med fordel ligge der, men det behøver ikke være formaliseret for at virke.

Hvad med privatliv og persondata?

Indhent samtykke, saml kun det nødvendige, og hold listen inden for kredsen. Oplysninger om helbred er følsomme og bør kun stå på listen, hvis den pågældende selv ønsker det, og kun i det omfang det er relevant for at kunne hjælpe.

Er det ikke myndighedernes opgave at hjælpe?

Jo, og de gør det. Men ved store hændelser er beredskabet belastet, og der går tid, før hjælpen når frem til alle. I det tidsrum er naboer den eneste hjælp, der er til stede. De to ting supplerer hinanden.

Hvor mange husstande skal man være?

En opgang eller fem til femten husstande på en vej er en god størrelse. Bliver kredsen for stor, bliver den uoverskuelig, og bliver den for lille, mangler der ressourcer. Det vigtigste er, at alle kan sætte navn på hinanden.

Hvad hvis jeg bor i et område, hvor folk flytter ofte?

Så bliver kontaktlisten det vigtigste og resten mindre relevant. Sæt en fast rutine for at opdatere listen, for eksempel en gang om året, og hav i øvrigt et beredskab, der kan stå alene. Vores guide til nødberedskab i lejlighed tager højde for netop de forhold.