Specifikke scenarier

Evakuering: hvornår bliver det alvor, og hvad så?

·8 min. læsetid
Evakuering: hvornår bliver det alvor, og hvad så?

Du skal forlade hjemmet, når politiet eller redningsberedskabet beder dig om det, når der er brand eller røg i bygningen, eller når du selv vurderer, at det er farligere at blive end at gå. I alle andre tilfælde er det som regel sikrest at blive inde, lukke vinduerne og lytte efter beskeder. Beslutningen skal være truffet, før den er aktuel.

Hvem beslutter, at et område skal evakueres

I Danmark er det politiet, der har koordinationsansvaret ved større ulykker og hændelser, og som beslutter, om et område skal rømmes eller afspærres. Redningsberedskabet, altså brandvæsenet, kan beordre en bygning rømmet på stedet. Kommunen står for at oprette indkvarteringssteder, når mange mennesker skal have tag over hovedet.

Beskeden når dig typisk ad tre veje: en betjent eller brandmand ved døren, sirenerne udendørs, eller en beredskabsmeddelelse i radio og tv og som varsel på telefonen. Sirenerne betyder ikke i sig selv "flygt". De betyder "gå indendørs, luk vinduer og døre, og lyt efter besked". Vi gennemgår signalerne i sirenevarsling i Danmark.

Du kan læse mere om ansvarsfordelingen og de officielle råd hos Beredskabsstyrelsen og hos politiet, der informerer lokalt under en hændelse.

Bliv inde eller gå ud: den vigtigste sondring

De fleste danske hændelser løses ved at blive inde. Ved en brand på en virksomhed, et udslip af klor eller ammoniak eller en brand i et lager med kemikalier er anbefalingen næsten altid at gå indendørs, lukke vinduer, døre og ventilation og slukke emhætte og udsugning. En almindelig bolig er en udmærket beskyttelse mod en røgfane, der driver forbi i en time.

Du forlader hjemmet, når mindst ét af disse punkter er opfyldt:

  • Politi eller brandvæsen beder dig om det
  • Der er brand eller røg i din egen bygning
  • Vandet stiger, og du bor i stueplan eller kælder
  • Bygningen er ustabil efter storm, brand eller sammenstyrtning
  • Der er hverken varme, vand eller strøm i en periode, du ikke kan klare, og der er et bedre sted at være

Det sidste punkt er det, folk overser. En evakuering behøver ikke være dramatisk. En vinterstorm, der efterlader et hus uden varme i tre døgn med et lille barn eller en ældre i husstanden, er en fuldt legitim grund til at flytte ind hos familie. Det er lettere at tage den beslutning tidligt end klokken to om natten ved 12 grader indendørs. Læs også hvad du gør ved en langvarig strømafbrydelse.

De tre tidshorisonter

Det hjælper at tænke i, hvor lang varsel du har. De tre situationer kræver vidt forskellige ting af dig.

Ingen varsel: sekunder til minutter

Brand i lejligheden, gaseksplosion, sammenstyrtning. Her gælder kun én regel: personer ud, ting bliver. Du henter ikke noget fra et andet rum. Du samler husstanden, går ud, lukker døren efter dig og ringer 112 udefra. Nødtasken tager du kun med, hvis den står lige der.

Kort varsel: minutter til en time

En politiafspærring, et kemikalieudslip i nærheden, en gaslækage i gaden. Her har du tid til at gribe tasken, hente medicin fra køleskabet og få kæledyrene med. Det er præcis det scenarie, en færdigpakket nødtaske er lavet til, og hvor rækkefølgen på en seddel i skabet er guld værd.

Langt varsel: timer til døgn

Varslet stormflod, en vejrsituation, der er meldt to dage i forvejen, eller en langsomt stigende vandstand. Her kan du forberede boligen, flytte værdier op fra kælderen, tanke bilen, hæve kontanter og aftale, hvor I tager hen. Brug tiden. De husstande, der klarer sig bedst, er dem, der handlede, mens det stadig føltes overdrevet.

Klargør boligen, før du går

Har du mere end fem minutter, så brug dem her:

  • Sluk komfur, ovn og andre varmekilder
  • Sluk hovedafbryderen, hvis der er risiko for vand i boligen
  • Luk for gassen, hvis du har gas
  • Luk vinduer og døre, også indvendige døre, som bremser brand og røg
  • Luk for hovedhanen, hvis frost eller skader kan give vandskade
  • Flyt tekniske installationer og værdier op fra gulv og kælder ved vand
  • Tag et par billeder af rummene, som de ser ud, når du går

Billederne er en dokumentation, du vil takke dig selv for i en forsikringssag. Bygningsråd om, hvordan du sikrer huset mod vand, storm og frost, finder du hos Bolius, og Forsikring og Pension beskriver, hvordan skader anmeldes og hvad der forventes af dig som boligejer eller lejer.

Rute, transport og mødested

En evakuering, der ikke er planlagt, ender ofte i den samme kø som alle andres. Aftal derfor på forhånd:

  • To ruter ud af området. Én ad den store vej, én ad en mindre vej. Kør begge ruter en søndag, så I kender dem.
  • Én destination hos familie eller venner uden for jeres landsdel. Ring, og aftal det på forhånd, så det ikke er en overraskelse.
  • En tommelfingerregel om benzin. Hold tanken over halvdelen i storm- og vintersæsonen. Elbil: lad, når du kommer under 50 procent.
  • Et mødested, hvis I ikke er sammen. Se familiens mødested og nødplan.
  • En kontaktperson uden for området, som alle ringer eller skriver til. Lokale net bliver overbelastede først.

Sms slipper ofte igennem, når opkald ikke gør, fordi en sms fylder mindre i nettet. Aftal, at I skriver frem for at ringe, når I bare skal melde, at I er okay.

Har du ikke bil, så find ud af det nu, ikke på dagen. Kan naboen køre? Går der bus, og hvor fra? Kan du komme til en pårørende på cykel? Skriv svaret ned i planen.

Hvad sker der på et indkvarteringssted

Kommunen kan oprette midlertidig indkvartering i en hal, en skole eller et forsamlingshus. Der vil typisk være tag, varme, toiletter, vand og noget at spise, og der bliver registreret, hvem der er ankommet, netop så pårørende kan finde jer.

Det, der ikke nødvendigvis er der, er det, du selv skal have med:

  • Din medicin, i original emballage
  • Sovepose eller tæppe og et liggeunderlag
  • Ørepropper og en øjenmaske, hvis du skal kunne sove
  • Oplader og powerbank
  • Beskæftigelse til børn, gerne noget uden skærm
  • Kontanter i små sedler

Kæledyr er ikke altid velkomne indendørs alle steder. Har du hund eller kat, så find ud af på forhånd, om destinationen hos familien er en mulighed, for det er den løsning, der giver færrest problemer.

Hjemkomsten er også en fase

Gå først tilbage, når politiet eller kommunen melder området frit. Når du kommer hjem:

  • Tjek for skader udefra, før du går ind
  • Lugt efter gas, og tænd ikke lys eller kontakter, hvis du lugter noget. Gå ud, og ring til gasselskabet
  • Tænd for strømmen igen gruppe for gruppe
  • Vurdér indholdet i køleskab og fryser efter reglerne i hvor længe frysevarer holder uden strøm
  • Har der været vand i boligen, så antag at drikkevandet kan være påvirket, og følg en eventuel kogeanbefaling
  • Fotografér skader, før du rydder op, og anmeld til forsikringen samme dag

Øv det én gang om året

En evakueringsplan, der aldrig er prøvet, er et stykke papir. Øvelsen behøver ikke være stor: sæt et ur på ti minutter en lørdag formiddag, gå hele rækkefølgen igennem indtil hoveddøren, og noter, hvad der gik galt. Det er altid noget banalt. En flad powerbank, en taske ingen kunne finde, en hundesnor i bilen.

Registrerer du indholdet i tasken og udløbsdatoerne i Prepit, som koster 19 kr., får du en påmindelse, inden noget udløber, så øvelsen ikke afslører tre ting, der er for gamle.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem bestemmer, om jeg skal evakueres?

Politiet koordinerer større hændelser og beslutter afspærring og rømning af områder, mens redningsberedskabet kan beordre en bygning rømmet på stedet. Kommunen sørger for midlertidig indkvartering.

Er det ikke altid sikrest at komme væk?

Nej. Ved røg, kemikalieudslip og de fleste udendørs farer er det sikrest at gå indendørs, lukke vinduer og ventilation og lytte efter beskeder. Du kommer først ud, når du bliver bedt om det, eller når faren er inde i bygningen.

Hvor lang tid har man typisk?

Det svinger fra sekunder ved brand til flere døgn ved varslet vejr. Derfor er den færdigpakkede taske og den aftalte destination så vigtige: de gør dig i stand til at handle på minutter, hvis det er alt, du får.

Kan jeg tage mine kæledyr med?

Ja, og du bør planlægge det. Transportkasse, snor, foder og skål skal stå sammen med resten af udstyret. Vær opmærksom på, at ikke alle indkvarteringssteder kan tage dyr med indenfor.

Hvad med naboer, der ikke kan klare sig selv?

Aftal det på forhånd med ældre eller gangbesværede naboer, så I ved, hvem der banker på hos hvem. Det tager to minutter og er den mest værdifulde del af hele planen.

Hvordan ved jeg, at jeg må komme hjem igen?

Vent på en officiel melding fra politiet eller kommunen via radio, tv eller varsel på telefonen. Sirenernes signal "faren er forbi" betyder, at den akutte fare er ovre, ikke nødvendigvis at afspærringen er ophævet.

Hold styr på dit beredskab med Prepit

Download appen for kun 19 kr og kom i gang med at forberede din familie.

Download i App Store

Kun 19 kr – klar på 2 minutter

Relaterede artikler