Familiens mødested når telefonerne ikke virker

En brugbar nødplan består af fire ting: et mødested lige uden for boligen, et mødested uden for kvarteret, en kontaktperson uden for jeres landsdel, som alle melder tilbage til, og en aftale om at skrive sms frem for at ringe. Skriv det på et kort, alle har på sig. Det tager en aften og virker i alle scenarier.

Hvorfor et mødested slår en telefon

De fleste familier har en uudtalt plan, der lyder: "Vi ringer bare til hinanden." Den plan holder til hverdagens småkriser og bryder sammen præcis i de situationer, den skulle bruges i.

Ved en større hændelse sker der tre ting på én gang. Mange mennesker ringer samtidig, så nettet i det berørte område bliver overbelastet. Strømafbrydelse rammer efter nogle timer også mobilmasterne, når deres nødstrøm løber tør. Og telefoner løber tør for batteri, netop når de bruges mest.

Et mødested kræver ingen af delene. Det kræver kun, at alle husker den samme adresse. Derfor er det fundamentet, og telefonen er tilbehøret.

Myndighedernes generelle råd om hjemmeberedskab og familieplaner findes hos Beredskabsstyrelsen, og under en konkret hændelse er det politiet, der informerer lokalt om afspærringer og mødesteder.

De to mødesteder

Mødested 1: lige uden for boligen

Dette bruges ved brand og andre situationer, hvor I skal ud af huset nu.

Vælg et fysisk punkt, alle kan pege på: lygtepælen ved indkørslen, det store træ på den anden side af vejen, cykelskuret på hjørnet. Ikke "udenfor" og ikke "ved indgangen", for der er der ofte røg, brandvæsen og forvirring.

Reglen ved mødested 1 er den samme som ved enhver brandøvelse: man går derhen og bliver der. Man går ikke tilbage ind for at lede efter nogen. Den besked giver du til brandvæsenet, når de ankommer.

Mødested 2: uden for kvarteret

Dette bruges, når I ikke kan komme hjem, eller når området er spærret af.

Vælg et sted, som er let at nå til fods eller med offentlig transport, og som findes hele døgnet: et bibliotek, en station, et supermarked med parkeringsplads, et sportsanlæg. Vælg et sted, alle i familien har været, ikke bare hørt om.

Aftal en tidsregel, så ingen står og venter i timevis: "Vi mødes der og tjekker igen hver hele time frem til det bliver mørkt." Aftal også, hvad man gør, hvis der ikke kommer nogen. Som regel er svaret: gå videre til mødested 3, som er hjemmet hos en pårørende i en anden by, og ring til kontaktpersonen.

Kontaktpersonen uden for jeres område

Det her er den del, der overrasker folk mest, og det er den, der virker bedst.

Vælg en person, der bor i en anden landsdel: en søster i Aalborg, når I bor i Odense, eller en ven i Aarhus, når I bor på Sjælland. Alle i familien har det samme nummer. Når noget sker, ringer eller skriver alle til den person og fortæller, hvor de er, og at de er okay. Kontaktpersonen holder styr på, hvem der har meldt sig.

Fordelen er nettets geografi. Belastningen ligger i det ramte område. Et opkald ud af området har lettere ved at komme igennem end et opkald tværs over gaden, og kontaktpersonen kan koordinere, uden at otte mennesker skal ringe rundt til hinanden.

Bed personen om lov, og giv dem listen over, hvem der hører til familien. Det er en rolle, ikke kun et telefonnummer.

Kommunikationsreglerne

Skriv de her fem linjer på kortet:

Skriv sms, ring ikke. En sms fylder mindre og kommer oftere igennem. Ring kun, når det haster.
Meld til kontaktpersonen først, derefter til hinanden.
Hold beskeden kort: hvor du er, om du er okay, hvor du er på vej hen.
Spar på batteriet. Slå strømsparetilstand til med det samme, og skru ned for skærmen.
112 er kun til liv og fare. Information om hændelsen kommer via radio, tv og varsler.

En lille batteridrevet radio er den mest oversete del af en familieplan. Beredskabsmeddelelser sendes altid via DR, og radioen virker, når mobilnettet ikke gør. Vi kommer nærmere ind på både varsling og radiovalg i strømafbrydelse: 10 ting enhver dansk familie bør have klar.

Børn, skole og institution

Den mest almindelige kilde til panik er ikke krisen, men uvisheden om børnene. Den kan du fjerne på forhånd.

Find ud af, og skriv det ned:

Hvad er skolens og institutionens procedure ved en hændelse? Beholder de børnene, eller sender de dem hjem?
Hvem er registreret som hentningsberettiget ud over jer? Er det opdateret?
Hvor er skolens eget samlingssted, hvis bygningen rømmes?
Hvordan kontakter skolen jer, og på hvilket nummer?

Giv derefter barnet en enkel besked, tilpasset alderen: bliv hos de voksne på skolen, indtil nogen fra listen henter dig. Børn klarer sig bemærkelsesværdigt godt, når de kender reglen. Der er gode formuleringer at låne i sådan taler du med børn om kriser.

Større børn med telefon skal kende kontaktpersonens nummer udenad eller have det på et kort i skoletasken. En telefon med fladt batteri er en telefon uden telefonbog.

Kortet, alle har på sig

Planen skal kunne stå på et stykke pap i kreditkortstørrelse. Print eller skriv ét til hver, og læg dem i pung, skoletaske og handskerum. Indhold:

Navn og fødselsdato
Mødested 1 og mødested 2, med adresse
Kontaktpersonens navn og telefonnummer
Forældres numre og arbejdspladser
Egen læge og eventuelle allergier eller fast medicin
Én linje til kæledyrsplanen, hvis I har dyr

Læg det samme kort i dokumentmappen sammen med resten af papirerne. Se de vigtige dokumenter for, hvad der ellers skal med, og hvad der aldrig må ligge sammen med dem.

Roller: hvem gør hvad

Under stress er det en lettelse ikke at skulle finde ud af, hvem der tager sig af hvad. Fordel opgaverne på forhånd:

Hvem tager nødtasken? Én person, hver gang.
Hvem tæller personer? Én voksen har ansvaret for optællingen, både hjemme og ved mødestedet.
Hvem tager kæledyr?
Hvem slukker for strøm, gas og vand, hvis der er tid?
Hvem henter hvilket barn, hvis I er delt op?
Hvem ringer til kontaktpersonen?

Skriv rollerne på samme seddel som evakueringsrækkefølgen på indersiden af skabsdøren. Er I to voksne, så sørg for, at begge kan alle roller. Er du alene i husstanden, er nabosamarbejdet den vigtigste del af planen: aftal med én nabo, at I banker på hos hinanden.

Situationer, planen skal kunne klare

Test planen mod fire almindelige udgangspunkter, og se om den holder:

Situation	Det skal planen svare på
Alle er hjemme	Hvilket mødested, hvem tager hvad
Voksne på arbejde, børn i skole	Hvem henter hvem, og hvornår gives op på at komme hjem
Én forælder væk på rejse	Hvem er backup lokalt
Ingen mobildækning i timevis	Hvornår mødes I fysisk uden at have talt sammen

Den sidste linje er den vigtigste. Aftal en fast regel: "Hvis vi ikke har hørt fra hinanden inden klokken 18, mødes vi på mødested 2." En regel med et klokkeslæt slår enhver plan, der forudsætter, at nogen kan ringe.

Øv én gang om året, og opdatér når livet ændrer sig

Kør en øvelse en lørdag: sig et scenarie højt, lad alle fortælle, hvad de gør, og gå til mødested 1. Det tager et kvarter. Bagefter retter I det, der ikke gav mening.

Opdatér altid planen, når nogen skifter skole, arbejde eller telefonnummer, eller når I flytter. En plan med et forkert nummer er værre end ingen plan, fordi den giver falsk tryghed.

Har du styr på planen, men mangler forsyningerne bag den, er næste skridt 72-timers beredskabet og en gennemgang af beredskabsplanen for familien. Du kan holde styr på selve lageret i Prepit, der koster 19 kr.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor to mødesteder?

Fordi de dækker to helt forskellige situationer. Det første bruges ved brand, hvor I skal ud af huset på sekunder. Det andet bruges, når hele området er spærret af, og hjemmet ikke er en mulighed.

Hvorfor skal kontaktpersonen bo langt væk?

Fordi netbelastningen er lokal. Et opkald ud af det ramte område kommer lettere igennem end et opkald inden for området, og kontaktpersonen kan samle beskederne ét sted.

Hvad hvis vi ikke kan komme til mødestedet?

Så melder I til kontaktpersonen, hvor I er, og bliver et sikkert sted. Et mødested er en aftale, ikke en ordre. Sikkerhed går forud for at nå frem.

Hvornår er børn gamle nok til at kende planen?

Fra omkring fire til fem år kan et barn kende mødested 1 og navnet på kontaktpersonen. Fra skolealderen kan de have kortet i tasken og kende reglen om at blive hos de voksne på skolen.

Skal vi have en plan, når vi bare bor to voksne?

Ja. To voksne, der arbejder i hver sin ende af byen, har præcis det samme koordineringsproblem som en børnefamilie. Planen er blot kortere.

Hvor ofte skal planen opdateres?

En gang om året som minimum, og altid ved flytning, jobskifte, skoleskift eller nyt telefonnummer.