Beredskab på arbejdspladsen: sådan gør du

Arbejdspladsberedskab har to halvdele. Arbejdsgiveren har ansvaret for arbejdsmiljøet, herunder brandinstruks, flugtveje, førstehjælpsudstyr og instruktion i, hvad man gør ved en ulykke. Du har ansvaret for resten: at kunne komme hjem, at have medicin og fodtøj med, og at din familie ved, hvad der sker, hvis du ikke dukker op.

De fleste beredskabsguides antager, at du er hjemme, når noget sker. Statistisk set er det halvt rigtigt. En stor del af dine vågne timer foregår på en adresse, du ikke selv indretter, ofte et stykke fra hjemmet og ofte adskilt fra din familie. Det er værd at have tænkt igennem.

Hvad arbejdsgiveren har ansvaret for

Arbejdsmiljøreglerne stiller krav til arbejdspladsens sikkerhed, og en del af dem handler direkte om beredskab. Det gælder blandt andet krav om, at arbejdet planlægges og tilrettelægges sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, at der er egnede flugtveje, at ansatte får den nødvendige instruktion, og at der findes førstehjælpsudstyr, som passer til arbejdets art. De konkrete krav afhænger af branche, virksomhedens størrelse og de risici, der er kortlagt i arbejdspladsvurderingen. Arbejdstilsynet er myndigheden på området og har vejledninger og regler samlet på at.dk.

Som medarbejder er der fire ting, det er rimeligt at vide, og som du kan spørge om i morgen:

Hvor er flugtvejene fra dit sædvanlige arbejdssted, og hvor er den anden vej ud, hvis den første er spærret?
Hvor er samlingspladsen ved evakuering, og hvem tæller?
Hvor er førstehjælpsudstyret og en eventuel hjertestarter, og hvem på etagen har et førstehjælpskursus?
Hvordan varsles I ved brand, evakuering eller anden hændelse, og hvad betyder signalerne?

Det er ikke besværlige spørgsmål, og de fleste arbejdsmiljørepræsentanter bliver glade for at få dem. Kan ingen svare, er det i sig selv et svar.

Dit eget skrivebordsberedskab

Her taler vi ikke om at slæbe en overlevelsespakke på arbejde. Vi taler om en lille pose i skuffen eller i skabet, som gør en dårlig dag betydeligt mindre dårlig.

Det, der bør ligge på din arbejdsplads:

Et par gåbare sko og et par sokker. Det enkeltstående vigtigste punkt, hvis du normalt går i pænsko eller sko med hæl. Kan du ikke gå hjem, hjælper resten ikke meget.
En vind- og vandtæt jakke. Fylder ingenting sammenrullet.
En powerbank med det kabel, din telefon bruger. Opladet.
Medicin til et døgn, hvis du tager fast medicin. Det er en af de mest oversete ting overhovedet, og vi har taget hele emnet i nødberedskab og medicin.
Lidt kontanter i småsedler. Betalingssystemer kan gå ned, og kortet virker ikke altid. Se betalingsnedbrud og kontanter.
En lille lommelygte. Telefonens lygte tømmer batteriet, du skal bruge til at ringe hjem.
En halv liter vand og et par barer, roteret et par gange om året.
En seddel med telefonnumre på papir. Din partner, dine børns institution, en pårørende uden for byen.
Briller, linsevæske eller andet personligt, du ikke kan undvære.

Det fylder mindre end en madpakke og en cykelhjelm tilsammen. Pendler du i bil, kan noget af det ligge der i stedet, og så gælder beredskab i bilen i stedet.

Planen for at komme hjem

Det er den del, folk aldrig har tænkt over, og det er den, der oftest bliver aktuel. Offentlig transport standses, veje spærres, eller der er simpelthen strømafbrydelse i et større område.

Kend afstanden. Hvor langt er der reelt fra din arbejdsplads til dit hjem, og hvor lang tid tager det at gå? En rask voksen går typisk fem kilometer i timen på fladt underlag i dagslys og i godt vejr. I mørke, kulde, med tasker og ad ukendte ruter går det langsommere. Slå afstanden op en gang, og skriv tallet ned.

Tegn en rute uden transport. Hvilken vej ville du gå, og hvor er der undervejs steder, du kan søge ind: en butik, en tankstation, en biblioteksbygning, en bekendts adresse. Det behøver ikke være dramatisk, det er bare en rute, du har set på et kort én gang.

Aftal, hvem der henter børn. Det er den vigtigste enkeltaftale i hele artiklen for en børnefamilie. Hvis I begge er på arbejde, og transporten ligger ned, hvem henter så, og hvad er plan B, hvis den person heller ikke kan komme frem? Aftal en tredje person, og sørg for, at institutionen kender vedkommende. Vi har lagt hele familiedelen i beredskabsplanen for familien.

Aftal et kommunikationsmønster. Mobilnettet kan være overbelastet eller nede. Sms kommer ofte igennem, hvor et opkald ikke gør, fordi den fylder mindre. Aftal en fast rutine: hvem ringer til hvem, i hvilken rækkefølge, og hvad gør I, hvis der ikke er kontakt inden for en time. En fælles kontakt uden for byen som mellemled er en klassiker, der virker. Vi har gennemgået alternativerne i når mobilnettet går ned.

Hav en overnatningsplan. Der findes situationer, hvor det rigtige er at blive, hvor man er. Hvem kunne du sove hos i nærheden af arbejdet, og ved din familie, hvem det er?

Hvis du har ansvar for en arbejdsplads

Er du leder, arbejdsmiljørepræsentant eller selvstændig med ansatte, ser listen lidt anderledes ud. Ud over det, reglerne kræver, er der en række ting, der er billige og gør stor forskel:

En opdateret kontaktliste på papir, ikke kun i et system, der kræver login og internet.
En navngiven ansvarlig for optælling ved evakuering, og en stedfortræder.
Vand og lidt mad på stedet, hvis I er mange, eller hvis I ligger et sted, folk ikke bare kan gå fra.
Nødbelysning og et par kraftige lommelygter der, hvor de kan findes i mørke.
En førstehjælpskasse, der er tjekket inden for det seneste år. Hvad den skal indeholde, har vi gennemgået i førstehjælpskassens indhold.
En simpel nedlukningsprocedure. Hvad slukkes, hvad låses, hvem er den sidste ud, og hvordan giver man besked.
En plan for kritiske funktioner. Hvad skal fungere, selv hvis huset ikke kan bruges i en uge, og hvor ligger backuppen.
Overblik over jeres forsikringer og hvem der anmelder. Hvad der er dækket, står i policerne, og generel information om forsikringstyper findes hos brancheorganisationen på forsikringogpension.dk.

Beredskabsstyrelsen har materiale om beredskabsplanlægning og om, hvad husstande og organisationer bør have styr på, samlet på brs.dk. Det er et fornuftigt udgangspunkt for en halv time på et personalemøde.

Tre situationer, det er værd at have tænkt igennem

Strømafbrydelse midt på arbejdsdagen

Elevatorer stopper, adgangskontrol med kort kan holde op med at virke, og ventilationen står stille. De fleste kontorbygninger har nødbelysning, men den er beregnet til at få folk ud, ikke til at arbejde ved. Det praktiske spørgsmål er, om I bliver eller går hjem, og hvem der beslutter det.

Længerevarende hjemsendelse

Vi har alle prøvet det. Det, der gør forskellen, er banalt: kan du arbejde hjemme uden at hente noget på kontoret, og har du fysisk plads og udstyr til det? Har du en lader og en skærm derhjemme, eller står det hele på arbejdet?

Hændelse i nærområdet, hvor I skal blive inde

Der findes situationer, hvor myndighedernes anbefaling er at gå indenfor, lukke vinduer og døre og slukke ventilation, og afvente information. Ved I, hvem der lukker ventilationen i jeres bygning, og hvordan I får information, hvis nettet er dårligt? En batteriradio i receptionen er en gammeldags og fuldt fungerende løsning.

Kom i gang med tre ting i denne uge

Læg sko, jakke, powerbank og medicin i skuffen. Ti minutter.
Slå gåafstanden hjem op, og skriv den ned sammen med tre telefonnumre på papir i pungen.
Aftal hentning af børn med en tredje person, og fortæl institutionen om det.

Er du typen, der holder styr på sit hjemmelager i en app som Prepit, kan skrivebordsposen ligge som sin egen placering, så du husker at skifte barer og batterier ud, når året er gået. Det er den eneste vedligeholdelse, den kræver.

Ofte stillede spørgsmål

Har min arbejdsgiver pligt til at have et beredskab?

Arbejdsmiljøreglerne stiller krav til blandt andet flugtveje, instruktion, førstehjælpsudstyr og til, at arbejdet tilrettelægges forsvarligt. De konkrete krav afhænger af branche og risikobillede og fastlægges i praksis gennem arbejdspladsvurderingen. Arbejdstilsynet er myndighed på området, og reglerne findes på at.dk.

Hvad er det vigtigste at have liggende på arbejdet?

Et par sko, du kan gå langt i, og din faste medicin. Alt andet er nice to have. Kan du ikke gå, og mangler du medicin, er resten ligegyldigt.

Hvor lang tid tager det at gå hjem?

Regn med omkring fem kilometer i timen for en rask voksen på fladt underlag under gode forhold, og læg tid til for mørke, dårligt vejr, bagage og en rute, du ikke kender. Slå din egen afstand op, og skriv tallet ned et sted, du kan finde det uden internet.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan få fat i min familie?

Prøv sms i stedet for opkald, da korte beskeder ofte kommer igennem, når nettet er belastet. Brug den aftalte kontakt uden for byen som mellemled, og hold jer til den plan, I har aftalt på forhånd, i stedet for at improvisere hver for sig.

Skal vi have førstehjælpskursus på arbejdspladsen?

Det afhænger af arbejdets art og af det, der er besluttet i arbejdsmiljøorganisationen. Uafhængigt af krav er det en af de mest værdifulde investeringer, en arbejdsplads kan lave, fordi kompetencen også følger med hjem.

Hvem beslutter, om vi skal blive eller gå hjem?

Det bør stå i jeres egen procedure, og hvis det ikke gør, er det den enkleste ting at få afklaret. En navngiven person og en stedfortræder er nok. Uden det bliver beslutningen taget af den, der først rejser sig, og det er sjældent den bedste beslutning.