Sirenevarsling i Danmark: hvad betyder signalerne?

Det danske varslingssignal er en hylende, op- og nedadgående tone, der lyder i 45 sekunder og gentages tre gange. Det betyder: gå indendørs, luk vinduer og døre, og lyt efter myndighedernes beskeder. Signalet "faren forbi" er en jævn, ensartet tone i 45 sekunder. Sirenerne afprøves hvert år den første onsdag i maj klokken 12.

Det er svaret på de tre spørgsmål, folk oftest stiller. Nedenfor gennemgår vi, hvordan systemet er skruet sammen, hvorfor det stadig findes i en tid med smartphones, og præcis hvad du gør i de minutter, der følger efter et varsel.

De to signaler, du skal kunne kende forskel på

Hele systemet bygger på to lyde. Kan du kende dem fra hinanden, ved du det væsentlige.

Varsling om fare

Dette er signalet, der beder dig handle. Lyden er hylende og skifter tydeligt i tonehøjde, op og ned, i cirka 45 sekunder. Derefter er der en pause, og signalet gentages, i alt tre gange. Den skiftende tonehøjde er det afgørende kendetegn. Den er valgt, fordi den skærer igennem baggrundsstøj og ikke kan forveksles med en udrykning eller en fabrikssirene.

Signalet siger ikke noget om, hvad der er sket. Det er ren opmærksomhed. Detaljerne kommer efterfølgende via radio, tv og de digitale kanaler.

Faren forbi

Afvarslingen er en jævn, ensartet tone uden ændringer i tonehøjden, der lyder i cirka 45 sekunder og ikke gentages. Den betyder, at situationen er ovre, og at du kan gå ud igen. Bemærk, at faren forbi ikke nødvendigvis betyder, at alt er tilbage til normalt, kun at den akutte fare, der udløste varslingen, ikke længere er til stede.

Går du kun efter én ting, så husk denne: hylende og skiftende tone betyder gå ind. Jævn tone betyder faren er forbi.

Sirenetesten: første onsdag i maj klokken 12

En gang om året afprøves sirenerne over hele landet. Testen ligger den første onsdag i maj klokken 12.00, og ved den lejlighed afspilles begge signaler, så befolkningen kan høre forskellen: først varslingssignalet, derefter faren forbi.

Testen har tre formål. Den kontrollerer, at anlæggene rent teknisk virker. Den giver myndighederne mulighed for at øve procedurerne. Og den holder befolkningens kendskab til lydene ved lige, hvilket er mindst lige så vigtigt som teknikken. Et varslingssignal er kun værd noget, hvis folk ved, hvad det betyder.

Hører du sirener på et andet tidspunkt end den første onsdag i maj klokken 12, skal du gå ud fra, at det er alvor, indtil du har tjekket en officiel kilde.

Hvor er der sirener, og hvor er der ikke?

Sirenerne dækker først og fremmest tættere befolkede områder, byer og steder med særlige risikoanlæg. Det betyder, at der er områder i Danmark, hvor du ikke kan høre en sirene, og at der er situationer, hvor du ikke hører den, selvom den lyder: hvis du sover, hvis du har høretelefoner på, hvis der er høj musik, eller hvis vinden bærer lyden væk.

Det er en indbygget begrænsning, og det er netop derfor, sirenerne i dag suppleres af varsling direkte til mobiltelefoner. De to systemer er tænkt som lag, ikke som alternativer. Vi går i dybden med det digitale lag i artiklen om mobilvarsling og cell broadcast i Danmark.

Hvad gør du, når sirenerne lyder?

Rækkefølgen er den samme, uanset årsagen. Den er valgt, fordi den giver mening både ved udslip af farlige stoffer, ved kraftig røg fra en brand og ved nedfald.

1. Gå indendørs. Den nærmeste bygning, ikke nødvendigvis dit eget hjem. Er du i bil, kør ind, luk vinduerne og sluk for ventilationen, mens du finder et sted at gå ind.
2. Luk vinduer og døre. Alle, også ovenlys og udluftningsventiler.
3. Sluk for ventilation, emhætte og aircondition, der trækker luft ind udefra.
4. Tænd for radio eller tv. DR og TV2 videreformidler myndighedernes beskeder. En batteridrevet radio er guld værd, hvis strømmen samtidig er væk.
5. Tjek de officielle kanaler. Politiet melder ud ved hændelser, der kræver borgernes handling, og Beredskabsstyrelsen har det overordnede beredskabsansvar.
6. Ring ikke 112, medmindre der er akut fare for liv. Alarmcentralen skal kunne tage imod opkald om reelle nødsituationer.
7. Bliv indendørs, til du hører faren forbi eller får besked om noget andet.

Hvad hvis du er på arbejde, i skole eller udenfor?

Følg samme princip. Gå ind i den bygning, du er tættest på, og bliv der. Prøv ikke at hente børn i institution eller skole midt i en varsling. Institutioner har egne procedurer for at holde børnene indendørs, og trafik på vejene under en varsling gør det sværere for beredskabet at arbejde. Aftal hjemmefra, hvordan I forholder jer, så I ikke skal beslutte det i situationen. Det er præcis den slags, der hører hjemme i en beredskabsplan for familien.

Hvorfor sirener, når alle har en telefon?

Det er et rimeligt spørgsmål, og svaret er robusthed. Sirenerne er fysisk infrastruktur, der ikke afhænger af mobilnettet, af at din telefon er opladt, eller af at du har den på dig. De virker udendørs, hvor mange mennesker befinder sig i løbet af en dag, og de virker for alle på én gang uden at kræve, at nogen har installeret noget.

Til gengæld kan sirenerne kun sige "noget er galt". De kan ikke sige hvad, hvor og hvor længe. Mobilvarsling kan det modsatte: den kan bære en tekst med indhold og målrettes geografisk, men den afhænger af et fungerende net og en tændt telefon. Tilsammen dækker de hinandens svagheder.

Det tredje lag er den gammeldags radio. En batteridrevet eller håndsvingsdrevet radio er det eneste, der virker, når både strøm og mobilnet er væk, og den er derfor fast inventar i ethvert seriøst hjemmeberedskab. Vi har den med på tjeklisten til dit 72-timers beredskab.

Gør dig klar, før sirenen lyder

De færreste kan improvisere sig igennem en varsling. Fem ting gør forskellen:

• En batteridrevet radio med friske batterier. Test den et par gange om året.
• Vand og mad til mindst tre døgn, så det ikke er kritisk at blive indendørs et stykke tid.
• Fast medicin og en førstehjælpskasse, samlet ét sted. Se vores guide til nødberedskab og medicin.
• Tape og plastik til at tætne omkring vinduer og ventilationsriste.
• En aftale i husstanden om, hvem der gør hvad, og hvor I mødes.

Skal du have styr på, hvad der er i kassen, og hvornår tingene udløber, kan Prepit holde regnskabet for dig, så beredskabet faktisk er brugbart, når det gælder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår testes sirenerne i Danmark?

Den første onsdag i maj klokken 12.00. Ved testen afspilles først varslingssignalet og derefter signalet faren forbi, så man kan høre forskellen på de to lyde.

Hvad er forskellen på de to signaler?

Varslingssignalet er en hylende tone, der skifter op og ned i tonehøjde, lyder i cirka 45 sekunder og gentages tre gange. Faren forbi er en jævn, ensartet tone i cirka 45 sekunder, der ikke gentages.

Hvad gør jeg, hvis jeg hører sirenerne uden for testtidspunktet?

Behandl det som alvor. Gå indendørs, luk vinduer og døre, sluk for ventilationen og tænd for radio eller tv. Tjek politiets udmeldinger, og bliv inde, indtil du får besked om andet.

Kan jeg høre sirenerne, hvor jeg bor?

Ikke nødvendigvis. Sirenerne dækker primært tættere befolkede områder og steder med særlige risikoanlæg. Bor du i et tyndt befolket område, kan varsling til mobiltelefon og radio være dine primære kanaler.

Betyder sirener altid krig eller angreb?

Nej. Varslingssignalet bruges ved situationer, hvor befolkningen hurtigt skal søge indendørs, for eksempel udslip af farlige stoffer fra en virksomhed eller en transportulykke, eller kraftig giftig røg fra en større brand.

Hvor finder jeg de officielle oplysninger under en hændelse?

Radio og tv fra DR og TV2, politiets kanaler på politi.dk, samt Beredskabsstyrelsen. Ved vejrrelaterede varsler er DMI den rette kilde, og generel borgerinformation findes på borger.dk.