Prepping i Danmark: Fornuftigt beredskab uden at være ekstrem

Når de fleste hører ordet "prepping", dukker der billeder op af amerikanske survivalists med underjordiske bunkere, enorme våbenlagre og nok dåsemad til at overleve en apokalypse. Men virkeligheden er, at prepping uden at være ekstrem handler om noget langt mere jordnært: at sikre, at din familie kan klare sig igennem helt almindelige hverdagskriser. Og i Danmark er det mere relevant, end du måske tror.

Hvad er prepping egentlig?

I sin enkleste form er prepping bare det at forberede sig. Det er ikke anderledes end at have en forsikring, en reservenøgle eller en ekstra pakke batterier i skuffen. Det handler om at tage ansvar for din families trivsel i situationer, hvor de systemer, vi normalt stoler på, midlertidigt svigter.

Problemet er, at begrebet er blevet kidnappet af reality-tv og sensationelle mediehistorier. Serier som "Doomsday Preppers" har skabt et forvrænget billede, der får helt normal forberedelse til at virke som noget ekstremt. Men der er en kæmpe forskel på at bygge en bunker i baghaven og at have stearinlys klar til næste strømafbrydelse.

Forskellen på ekstrem prepping og fornuftigt beredskab

Lad os slå det fast med det samme: Der er en verden til forskel mellem de to tilgange.

Ekstrem prepping involverer typisk store investeringer i specialudstyr, isolerede shelters, årelanges madlagre og en generel forventning om samfundets sammenbrud. Det er en livsstil, der kræver enorme ressourcer og ofte er drevet af frygt.

Fornuftigt beredskab handler derimod om at kunne klare sig selv i 3-7 dage under almindelige forstyrrelser: strømsvigt, vandafbrydelser, forsyningsproblemer eller kraftig storm. Det kræver ingen særlige kompetencer, ingen store investeringer, og det kan integreres helt naturligt i en normal dansk hverdag.

Det er præcis den tilgang, vi tager i Prep it appen -- fornuftig, praktisk forberedelse uden panik og dommedagsprofetier.

Hvorfor danske familier bør forberede sig

Danmark er et af verdens mest velfungerende samfund. Vi har stabilt demokrati, veludviklet infrastruktur og et stærkt sikkerhedsnet. Så hvorfor bekymre sig?

Netop fordi alt fungerer så godt, har vi som samfund udviklet en næsten total afhængighed af systemer, der kan svigte. Tænk over det:

• Digitale betalinger: De fleste danskere har næsten ingen kontanter. Hvad gør du, hvis MobilePay og Dankort ikke virker i tre dage?
• Just-in-time forsyningskæder: Supermarkederne har typisk kun varer til 2-3 dage. Under COVID-19 så vi, hvor hurtigt hylderne blev tømt.
• Strømafhængighed: Uden strøm fungerer hverken opvarmning, internet, mobilnetværk eller køleskab.
• Vandforsyning: De fleste husker ikke, hvornår de sidst tænkte over, hvor vandet kommer fra.

Beredskabsstyrelsen anbefaler det

Det er ikke kun os, der mener det. Beredskabsstyrelsen, Danmarks officielle myndighed for kriseberedskab, anbefaler eksplicit, at alle danske husstande har et hjemmeberedskab, der gør dem i stand til at klare sig selv i mindst tre dage.

Deres anbefalinger inkluderer blandt andet drikkevand (mindst 3 liter per person per dag), konserves og tørret mad, batteridrevet radio, lommelygte, stearinlys, kontanter i småsedler og en grundlæggende førstehjælpskasse. Det er ikke dommedagsforberedelse. Det er officiel, statslig anbefaling.

Alligevel viser undersøgelser, at langt de fleste danske husstande ikke lever op til selv disse basale anbefalinger. Vi har simpelthen vænnet os til, at alting altid virker.

Hvad vores nordiske naboer gør

I 2018 sendte den svenske regering brochuren "Om krisen eller kriget kommer" til samtlige 4,8 millioner svenske husstande. Brochuren forklarede i klart sprog, hvordan borgerne skulle forberede sig på krise og krig, herunder at have mad og vand til mindst en uge.

Finland har aldrig afskaffet sin civilforsvarsinfrastruktur og har bunkere med plads til hele Helsinkis befolkning. Norges Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap kører regelmæssige kampagner om husholdningsberedskab.

Danmark er i sammenligning langt bagud. Men den sikkerhedspolitiske situation i Europa de seneste år har fået mange danskere til at tænke anderledes. Fornuftigt beredskab er ikke længere noget, man kan ignorere eller grine af.

Praktisk beredskab i hverdagen

Det bedste ved prepping uden at være ekstrem er, at det er overraskende enkelt at komme i gang. Du behøver ikke ændre din livsstil radikalt. Du skal bare bygge en lille buffer ind i dit hverdagsliv.

Mad og drikke

Køb lidt ekstra, hver gang du handler. En ekstra pakke pasta, et par dåser tomater, lidt ekstra ris. Over et par uger har du nemt et lager, der kan holde familien mæt i tre til fem dage. Husk at rotere varerne, så intet udløber. Drikkevand kan opbevares i rene plastikflasker -- beregn minimum 3 liter per person per dag.

Strøm og lys

Hav altid stearinlys og tændstikker liggende. En batteridrevet lommelygte er guld værd under et strømsvigt. Investér i en powerbank eller to, og gør det til en vane at holde dem opladet. En lille, batteridrevet DAB-radio kan være din eneste informationskilde, hvis både internet og mobilnetværk falder ud.

Kontanter

Gem et par hundrede kroner i småsedler derhjemme. Det virker gammeldags, men under et større strømsvigt kan digitale betalingssystemer være nede i dagevis. Kontanter er den ultimative backup.

Medicin og førstehjælp

Har du receptpligtig medicin, så sørg for altid at have mindst en uges ekstra forsyning. En basal førstehjælpskasse med plastre, gazebind, smertestillende og antiseptisk middel bør stå i ethvert hjem.

Vigtige dokumenter

Tag kopier af vigtige dokumenter som pas, sundhedskort, forsikringspapirer og kontaktoplysninger. Opbevar dem både digitalt og fysisk et sikkert sted.

Gør det til en familieaktivitet

Et godt trick til at komme i gang er at inddrage hele familien. Tal med børnene om, hvad man gør, hvis strømmen går. Gør det til en hyggelig øvelse at lave mad på campingblus i haven. Lav en familieplan for, hvor I mødes, hvis telefonerne ikke virker.

Fornuftigt beredskab behøver ikke være angstprovokerende. Tværtimod giver det ro i sindet at vide, at man har styr på det basale. Det er den samme tryghed, man får af at have en brandforsikring, man aldrig håber at skulle bruge.

Med Prep it appen kan du nemt holde styr på dit hjemmeberedskab. Appen hjælper dig med at opbygge dit lager gradvist, holder øje med udløbsdatoer og giver dig overblik over, hvad du mangler. Det er prepping tilpasset en travl dansk hverdag -- ingen panik, bare praktisk forberedelse.

Det handler om ansvar, ikke frygt

Lad os gøre op med myten én gang for alle: At forberede sig er ikke det samme som at frygte dommedag. Det er et tegn på ansvarlighed. Ligesom du spænder sikkerhedsselen, selvom du ikke forventer at køre galt, giver det mening at have et basalt beredskab, selvom du forventer, at alt fortsat fungerer.

De seneste års begivenheder, fra pandemi til energikrise til geopolitisk ustabilitet, har vist os, at forstyrrelser kan ramme selv de mest stabile samfund. Og de rammer hårdest, når man er uforberedt.

Prepping uden at være ekstrem er simpelthen at tage de forholdsregler, som Beredskabsstyrelsen og vores nordiske naboer allerede anbefaler. Det er ansvarligt, det er fornuftigt, og det er noget, enhver dansk familie kan gøre i dag.

Kom i gang i dag

Du behøver ikke gøre alt på én gang. Start med det mest basale: vand, lidt ekstra mad, stearinlys og kontanter. Byg langsomt videre derfra. Inden du ved af det, har du et hjemmeberedskab, der giver dig og din familie tryghed i hverdagen.

Download Prep it og få en enkel, overskuelig guide til at opbygge dit beredskab trin for trin. Ingen dommedagsscenarier, ingen ekstreme tiltag -- bare fornuftig forberedelse til de situationer, livet kan byde på.

For det vigtigste ved beredskab er ikke, at du er forberedt på det værste. Det er, at du er klar til det, der rent faktisk kan ske.