Hvad står der egentlig i "Hvis krisen kommer"?

Beredskabsstyrelsens vejledning til husstande samler det, myndighederne mener, du selv bør kunne klare i mindst tre døgn: vand, mad, varme, lys, medicin, kontanter og en måde at få information på. Den fortæller også, hvordan varsling foregår, og hvad du skal gøre, når beskeden kommer. Den nyeste udgave ligger på brs.dk.

Resten af artiklen handler om, hvad den type vejledning typisk indeholder, hvorfor myndighederne overhovedet sender den slags ud, og hvordan du omsætter et hæfte, du har læst én gang, til noget der rent faktisk står i et skab derhjemme.

Hvorfor myndighederne udgiver et hæfte

Et hæfte om beredskab virker gammeldags i en tid, hvor alt andet ligger på nettet. Det er hele pointen. Vejledningen skal kunne læses, når strømmen er væk, når mobilnettet er overbelastet, og når den hjemmeside, du plejer at slå op i, ikke svarer. Papir kræver ingen forbindelse, ingen opladning og ingen login.

Den anden grund er mere praktisk. Myndighederne kan ikke være hjemme hos alle på samme tid. I en større hændelse går redningsberedskabets ressourcer først til dem, der er i akut fare: mennesker der er fanget, syge eller kritisk truede. Alle andre skal kunne klare sig selv i mellemtiden. Vejledningen er myndighedernes måde at sige, hvor lang den mellemtid realistisk kan være.

Vil du læse den nyeste udgave, finder du den hos Beredskabsstyrelsen, som er den myndighed der står bag materialet til husstande.

De emner vejledningen dækker

Officiel husstandsvejledning i Danmark og de øvrige nordiske lande følger stort set det samme mønster. Nedenfor er de områder, den type materiale typisk gennemgår, med det du kan gøre ved hvert enkelt.

Vand

Vand står altid først, fordi det er det, du kortest kan undvære. Vejledningen lægger op til, at du har drikkevand stående til hele husstanden i flere døgn, og at du ved, hvor du kan hente mere, hvis forsyningen svigter. Hvor meget der er nok, og hvordan du regner det ud for din husstand, har vi gennemgået i hvor meget vand du skal bruge i en krise.

Husk også, at der kan komme en kogeanbefaling, hvor vandet stadig løber, men ikke må drikkes uden videre.

Mad

Anbefalingen handler om mad, der kan spises uden strøm, uden køleskab og helst uden ret meget vand. Dåsemad, tørvarer, knækbrød, nødder, honning og mad på glas. Pointen er ikke at bygge et lager i kælderen, men at have noget der ikke kræver, at komfuret virker.

Varme og lys

Om vinteren er varme det næste, der presser sig på. Vejledningen peger på varmt tøj, soveposer, tæpper og et enkelt rum, som husstanden samles i. Det er den samme logik, vi gennemgår i sådan holder du varmen uden strøm, hvor der også står, hvad du aldrig må gøre indendørs med grill og gasbrændere.

Til lys anbefales lommelygter og pandelamper frem for stearinlys, fordi levende lys og et mørkt hjem med trætte mennesker er en dårlig kombination.

Information og varsling

En stor del af materialet handler om, hvordan du får at vide, at der er noget galt, og hvor du finder officielle beskeder bagefter. Sirenerne, beskeder til mobiltelefonen, DR og TV 2 samt myndighedernes egne kanaler. Vi har beskrevet varslingssystemerne nærmere i sirenevarsling i Danmark.

En batteridrevet radio er det tilbagevendende råd, netop fordi den virker, når resten ikke gør.

Medicin og førstehjælp

Vejledningen beder dig tænke over fast medicin, en førstehjælpskasse og de ting, som lige netop din husstand ikke kan undvære. Har nogen i hjemmet medicin, der skal tages dagligt, er det den vigtigste enkeltopgave på hele listen.

Penge

Kontanter går igen i alle nyere udgaver af den slags materiale, fordi digitale betalinger falder hurtigt bort ved både strømsvigt og netnedbrud. Nogle hundrede kroner i små sedler dækker det meste af det, du realistisk skal bruge de første døgn.

Aftaler i husstanden

Til sidst det, der intet koster: hvem henter børnene, hvor mødes I, hvem er kontaktperson uden for området, og hvor står tingene. Det er den del af beredskabet, folk oftest springer over, og den der virker bedst.

Hvad vejledningen ikke er

Den er ikke en overlevelsesmanual, og den forventer ikke, at du bygger bunker eller lægger mad til et år. Tonen i officielt materiale er bevidst nøgtern: tag nogle få skridt, som gør, at du ikke bliver en ekstra opgave for beredskabet, hvis noget går galt.

Den er heller ikke en liste over konkrete produkter. Myndighederne anbefaler ikke mærker, og de fortæller ikke, hvilken dunk du skal købe. Den slags må du selv udfylde, og det er her, de fleste går i stå.

Sådan omsætter du hæftet til et rigtigt beredskab

At læse en vejledning ændrer ingenting, før noget står i et skab. Den enkleste vej er at gøre det i den rækkefølge, materialet selv bruger.

1. Sæt vand til hele husstanden i tre døgn ind i et skab i dag
2. Læg mad ind, som kan spises uden strøm, og som I faktisk kan lide
3. Find lommelygte, batterier og en radio frem, og tjek at de virker
4. Læg kontanter i små sedler et fast sted
5. Saml fast medicin og en førstehjælpskasse ét sted
6. Skriv de vigtigste telefonnumre og adresser ned på papir
7. Aftal mødested og kontaktperson med resten af husstanden

Er du helt ny i det, giver 72 timers beredskab en tættere gennemgang af, hvad de tre døgn kræver i praksis, og beredskabsplan for familien tager aftalerne.

Det svære er ikke at købe tingene. Det svære er at huske dem igen om halvandet år, når dåserne er udløbet og batterierne flade. Det er den opgave, Prepit-appen til 19 kr. er bygget til: den holder styr på, hvad du har, og siger til, inden det udløber.

Hvis du kun har en halv time

Kan du ikke overskue hele listen, så tag de fire ting, der giver mest for tiden:

• Vand til tre døgn
• En lommelygte og et sæt friske batterier
• Kontanter i små sedler
• Ekstra af den faste medicin, hvis nogen i huset er afhængig af den

Det er ikke et komplet beredskab, men det flytter dig fra ingenting til noget. Resten kan du bygge på over de næste måneder.

Hvor du finder de officielle udgaver

Materialet opdateres løbende, og det giver ingen mening at holde fast i en udgave, du fik for flere år siden. De aktuelle versioner og øvrige anbefalinger ligger hos Beredskabsstyrelsen. Praktiske oplysninger om digital selvbetjening, kontakt til det offentlige og hvad du gør, hvis du mister adgang til dine oplysninger, finder du på borger.dk. Sundhedsfaglige spørgsmål, herunder medicin og strålingsberedskab, hører under Sundhedsstyrelsen.

Sammenligner du gerne på tværs af landegrænser, har vi kigget på forskellene i kriseberedskab i Danmark, Sverige og Norge. Det korte af det lange er, at anbefalingerne ligner hinanden mere, end tonen gør.

Ofte stillede spørgsmål

Får alle husstande materialet automatisk?

Distributionen har varieret over tid, og du kan ikke regne med, at der ligger en aktuel udgave i din postkasse. Den sikre vej er at hente eller læse den nyeste version hos Beredskabsstyrelsen på brs.dk.

Er tre døgn nok?

Tre døgn er den nedre grænse, myndighederne arbejder med, ikke et loft. Ved længerevarende afbrydelser i vinterhalvåret kan det tage længere tid at få forsyninger og hjælp ud til alle. Har du plads, er en uge et bedre mål.

Betyder et hæfte i postkassen, at der er noget i vente?

Nej. Den slags materiale udgives som led i almindeligt beredskabsarbejde og handler om at hæve robustheden generelt. Det er ikke en varsling, og det knytter sig ikke til en konkret hændelse.

Hvad hvis jeg bor i lejlighed uden plads?

Så skalerer du ned og prioriterer vand, lys, mad uden tilberedning og medicin. Vi har samlet de særlige forhold i nødberedskab i lejlighed, hvor plads, opbevaring og fælles installationer er tænkt ind.

Hvordan taler jeg med mine børn om det?

Roligt, konkret og uden dramatiske detaljer. Børn håndterer information bedre, når den følges af en plan, de kender. Vi har skrevet mere om det i sådan taler du med børn om kriser.

Skal jeg gøre noget andet, hvis jeg bor alene?

Ja, mest på kontaktdelen. Bor du alene, er det vigtigere, at nogen uden for husstanden ved, at de skal tjekke op på dig. Aftal det på forhånd med en nabo, en ven eller familie.