Hvem gør hvad i dansk beredskab?

Kommunen driver det daglige redningsberedskab og rykker ud til brand og uheld. Politiet koordinerer indsatsen, når en hændelse er større end én myndighed. Regionen har ambulancer og hospitaler. Beredskabsstyrelsen er statens støtte med specialmateriel og ekspertise. Forsvaret hjælper til, når de civile myndigheder beder om det.

Det er den korte version. Resten af artiklen handler om, hvad hver aktør konkret laver, hvem der bestemmer hvad i en større hændelse, og hvorfor det er værd at kende fordelingen, inden du står og skal bruge den.

De fire principper, hele systemet bygger på

Dansk beredskab er ikke ét stort centralt apparat. Det hviler på nogle få principper, der forklarer, hvorfor ansvaret er fordelt, som det er.

Sektoransvar: den myndighed, der har ansvaret til daglig, har det også i en krise. Sundhedsvæsenet håndterer sundhed, energiselskaberne håndterer strøm, kommunen håndterer det kommunale
Nærhed: opgaven løses så tæt på borgeren som muligt, altså lokalt før regionalt før nationalt
Lighed: man arbejder så vidt muligt i den samme organisation og med de samme procedurer som til hverdag
Samarbejde: myndighederne har pligt til at koordinere med hinanden

Konsekvensen af nærhedsprincippet er værd at bide mærke i: den første myndighed på stedet er næsten altid kommunal, ikke statslig.

Kommunen: det beredskab, du møder først

Hver kommune har ansvar for et redningsberedskab, der kan håndtere brand, redning og forureningsuheld. Mange kommuner har lagt deres beredskab sammen i fælleskommunale selskaber, så det, der kører ud, dækker flere kommuner.

Kommunen har også en række opgaver, der først bliver synlige, når noget varer længe:

Beredskabsplan for kommunens egne kritiske opgaver, herunder ældrepleje, botilbud og skoler
Indkvartering og forplejning af mennesker, der må forlade deres bolig
Information til borgerne om lokale forhold, fx afspærringer og genhusning
Drift af det, kommunen ellers har ansvar for, under pressede forhold

Det er derfor, din egen kommunes plan er relevant for dig personligt. Vi har skrevet en hel guide til, hvordan du finder den, i din kommunes beredskabsplan. Kommunernes fælles interesseorganisation KL beskriver også området på deres hjemmeside.

Politiet: den, der koordinerer

Når en hændelse berører flere myndigheder på én gang, er det politiet, der binder indsatsen sammen. Politiet leder den koordinerende stab i politikredsen, hvor de relevante parter mødes: redningsberedskabet, sundhedsberedskabet, kommunen og andre efter behov.

Politiets opgaver i en større hændelse omfatter typisk:

Koordinering mellem myndighederne
Afspærring og adgangskontrol
Beslutning om evakuering af et område
Efterforskning, hvis der er noget kriminelt i sagen
Information til offentligheden om, hvad borgere i området skal gøre

Det er også politiet, der i praksis er indgangen til systemet, når du ringer 112 om noget akut. Du finder kontaktoplysninger og vejledning om, hvornår du ringer 112 og hvornår 114, hos politiet.

Bliver der udsendt en besked om, at du skal gå indendørs, lukke vinduer og lytte til radio eller tv, er det denne del af systemet, du hører fra. Hvordan beskeden når frem, har vi gennemgået i mobilvarsling i Danmark og sirenevarsling i Danmark.

Regionen: ambulancer, hospitaler og sundhedsberedskab

Regionerne har ansvaret for det præhospitale beredskab og for sygehusene. Det vil sige ambulancer, akutlægebiler og den vagtcentral, der sender dem afsted, samt hospitalernes evne til at tage imod mange tilskadekomne på kort tid.

Regionens beredskab handler både om det akutte og det langstrakte. Ved en større ulykke er opgaven at få tilskadekomne fordelt på de rigtige hospitaler. Ved en langvarig hændelse er opgaven at holde behandling, dialyse, fødsler og medicinforsyning kørende, selv om noget udenom svigter.

For dig som borger betyder det, at fast medicin og dine egne sundhedsoplysninger er dit ansvar at have styr på. Det gennemgår vi i nødberedskab og medicin. Faglige anbefalinger på sundhedsområdet, herunder ved strålingshændelser, kommer fra Sundhedsstyrelsen.

Beredskabsstyrelsen: statens støtte og ekspertise

Beredskabsstyrelsen er den statslige myndighed på beredskabsområdet. Styrelsen driver det statslige redningsberedskab, som rykker ud og støtter kommunerne ved store, langvarige eller specielle hændelser, hvor det lokale beredskab ikke rækker.

Typiske opgaver er indsatser, der kræver mange folk over lang tid, eller materiel som kommunerne ikke selv har: kemikalieuheld, store oversvømmelser, omfattende brande og pumpeopgaver.

Derudover står Beredskabsstyrelsen for en række opgaver, der ikke handler om at køre ud:

Vejledning og information til befolkningen om, hvordan husstande forbereder sig
Uddannelse på beredskabsområdet
Rådgivning til kommuner og andre myndigheder
Det tekniske grundlag for varsling af befolkningen

Det er også Beredskabsstyrelsen, der udgiver den officielle vejledning til husstande. Vi har gennemgået indholdet i hvad der står i "Hvis krisen kommer", og materialet ligger på brs.dk.

Forsvaret: hjælp til de civile myndigheder

Forsvarets rolle i civilt beredskab er at støtte, når de civile myndigheder beder om det, og når opgaven kræver kapaciteter, som samfundet ellers ikke har liggende. Det kan være transport, ingeniørmateriel, eftersøgning eller mandskab i større tal.

Det væsentlige at forstå er retningen: Forsvaret overtager ikke ledelsen af en civil hændelse. Anmodningen går fra de civile myndigheder, og indsatsen sker under civil ledelse. Hjemmeværnet indgår ofte i den slags opgaver, blandt andet med afspærring, bevogtning og praktisk hjælp.

Hvem har så ansvaret for strømmen, vandet og nettet?

Her overrasker sektoransvarsprincippet mange. Forsyningen af el, vand, varme og telefoni ligger ikke hos beredskabsmyndighederne, men hos de selskaber og myndigheder, der driver den til daglig.

Område	Hvem løser det
Brand og redning lokalt	Kommunen
Koordinering af større hændelser	Politiet
Ambulancer og hospitaler	Regionen
Statslig støtte og specialmateriel	Beredskabsstyrelsen
Støtte efter anmodning	Forsvaret
Strøm og elsikkerhed	Netselskaber og myndigheder på energiområdet
Drikkevand	Vandværk og kommune
Telenet	Teleselskaberne

Tekniske regler for el- og gasinstallationer, som er relevante, når man begynder at rode med nødstrøm og gasapparater derhjemme, hører under Sikkerhedsstyrelsen. Det er værd at kigge på, inden du kobler noget til, som vi også nævner i gennemgangen af powerstationer og nødstrøm.

Hvad betyder det for dig?

Ansvarsfordelingen har en praktisk konsekvens: der er ingen enkelt telefon, du kan ringe til og få løst alt. Derfor tre tommelfingerregler.

Er der akut fare for liv, helbred eller store værdier, ringer du 112. Det gælder brand, ulykker og alvorlig sygdom, uanset hvilken myndighed der ender med at løse opgaven.

Er det ikke akut, men handler om politiet, ringer du 114. Er det kommunale forhold, ringer du til kommunen. Er strømmen væk, er det netselskabet, ikke politiet.

Og indtil nogen kommer, klarer du dig selv. Det er hele forudsætningen bag anbefalingen om selvforsyning i mindst tre døgn, som vi gennemgår i 72 timers beredskab. Ved længerevarende svigt bliver den forudsætning meget håndgribelig, hvilket en langvarig strømafbrydelse trin for trin viser i praksis.

Det er også grunden til, at overblik over eget lager er værd at have. Prepit til 19 kr. holder styr på, hvad du har hjemme, og hvornår det udløber, så du ved besked, inden du får brug for det.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem bestemmer, om et område skal evakueres?

Politiet træffer beslutningen om evakuering og står for at føre den ud i livet sammen med de øvrige myndigheder. Kommunen håndterer typisk indkvartering af dem, der er blevet flyttet.

Er brandvæsenet statsligt eller kommunalt?

Det daglige redningsberedskab er kommunalt, ofte drevet i fælleskommunale selskaber. Beredskabsstyrelsen er statslig og træder til som støtte ved store eller langvarige indsatser.

Hvem beslutter, at sirenerne skal lyde?

Varsling af befolkningen er en myndighedsopgave, hvor politiet og de statslige beredskabsmyndigheder indgår. Som borger er det vigtigste ikke, hvem der trykker på knappen, men hvad du gør bagefter: gå indendørs, luk vinduer og søg information.

Hvad gør Forsvaret ved civile kriser?

Forsvaret støtter efter anmodning fra civile myndigheder med kapaciteter som transport, materiel og mandskab. Ledelsen af indsatsen forbliver civil.

Hvem kontakter jeg, hvis strømmen er væk?

Dit netselskab, som du finder via din elregning eller din elleverandør. Er der samtidig fare for liv eller helbred, ringer du 112. Politiet håndterer ikke selve strømforsyningen.

Hvor finder jeg de officielle anbefalinger til min husstand?

Hos Beredskabsstyrelsen på brs.dk. Praktiske oplysninger om kontakt til myndigheder og selvbetjening finder du på borger.dk, og din egen kommunes hjemmeside har de lokale forhold.