Cyberangreb mod Danmark: hvad det betyder for dig

Et cyberangreb mod Danmark rammer i praksis sjældent din private computer. Det rammer de systemer, du er afhængig af: betalinger, sygehuse, transport, forsyning og butikkernes kasseapparater. Konsekvensen for dig ligner derfor et driftsnedbrud mere end en hackerfilm. Du skal kunne betale, kommunikere, spise og holde varmen, mens nogen andre reparerer.

Det er en vigtig skelnen, fordi den ændrer, hvad du bør bruge din tid på. Antivirusprogrammer og stærke kodeord beskytter dine egne data. De hjælper dig ikke, når butikken ikke kan modtage betaling. Til det skal du bruge helt almindeligt husstandsberedskab.

De to slags cyberangreb, du kan mærke

Angreb der rammer dig personligt

Phishing, svindel-sms, kompromitterede konti, ransomware på hjemmecomputeren. Her er du selv målet, og det er også her, du selv har kontrollen. Konsekvensen er typisk økonomisk eller tab af data.

Angreb der rammer samfundet

Angreb mod hospitaler, kommuner, transportselskaber, banker, teleselskaber eller forsyningsvirksomheder. Her er du ikke målet, men du bliver ramt af følgevirkningerne. Konsekvensen er, at systemer, du regner med, holder op med at svare.

Den danske myndighed på området er Center for Cybersikkerhed, som løbende vurderer trusselsniveauet mod dansk infrastruktur og udgiver vejledninger. Det er den kilde, du skal gå til, hvis du vil have det faktuelle billede frem for overskrifterne.

Hvad du faktisk mærker

Følgevirkningerne af et angreb på infrastruktur ligner til forveksling de andre svigt, vi har skrevet om.

Hvad der rammes	Sådan mærker du det
Betalingssystemer	Kort og betalingsapps virker ikke i butikken
Sygehus eller lægesystem	Aflyste tider, papirbaseret drift, ventetid
Teleselskab	Ingen mobildækning eller internet
Elforsyning	Afbrydelser eller nedsat drift
Vandforsyning	Afbrydelse eller kogeanbefaling
Logistik og detailhandel	Tomme hylder, lukkede kasser
Offentlig digital adgang	Ingen selvbetjening, ingen digital post

Bemærk at ingen af de her konsekvenser kræver, at du selv gør noget teknisk. De kræver, at du har mad, vand, kontanter, en radio og en plan. Vi gennemgår de enkelte scenarier i når vandet lukkes, når mobilnettet går ned og MitID nede.

Det du kan gøre for dig selv digitalt

Selvom du ikke er målet i et angreb på infrastruktur, er der en række ting, der markant reducerer risikoen for, at du bliver ramt personligt. De koster ingenting og tager en aften.

Kodeord

Brug forskellige kodeord til de vigtige konti: mail, bank, sociale medier
Brug en kodeordsmanager i stedet for at forsøge at huske dem
Skift ikke kodeord konstant, men skift straks hvis en tjeneste melder om læk

Din mailkonto er den vigtigste af alle, fordi den kan bruges til at nulstille adgangen til alt andet. Beskyt den bedst.

To-faktor

Slå to-faktor-godkendelse til på mail, bank og sociale medier. Det er den enkeltstående ændring, der beskytter mest. Foretræk en app-baseret metode frem for sms, hvis tjenesten tilbyder det.

Opdateringer

Sæt automatiske opdateringer til på telefon, computer og router. De fleste angreb udnytter kendte huller, som allerede er lukket i en nyere version.

Backup

Tag kopi af de billeder og dokumenter, du ikke vil miste, og hav mindst én kopi, der ikke er forbundet til nettet hele tiden. En ekstern harddisk i skabet er nok. Ransomware kan kryptere det, der er tilsluttet, og en fysisk afkoblet kopi er derfor det bedste værn.

Genkend svindel

De typiske kendetegn:

Der er travlt. Beskeden presser dig til at handle inden for få timer
Der er et link, du skal klikke på i stedet for selv at gå ind på siden
Der bliver bedt om oplysninger, ingen myndighed beder om
Afsenderadressen ligner, men er ikke helt rigtig
Beløbet eller sagen er lige akkurat plausibel

Reglen er enkel: klik aldrig på linket. Gå selv ind på tjenesten ved at taste adressen, eller ring på et nummer, du selv har fundet.

Husstandens beredskab mod følgevirkninger

Det er her, den praktiske del ligger. Prioritetsrækkefølgen er den samme som ved alle andre svigt.

Kontanter

Den vigtigste enkeltting ved et angreb på betalingsinfrastruktur. Nogle hundrede kroner i små sedler. Store sedler er ikke meget værd, hvis butikken ikke kan give tilbage.

Mad og vand til nogle dage

Et lager, der ikke kræver køl og helst ikke kræver megen kogning. Se 72-timers beredskab for det grundlæggende, og dåsemad, tørret mad og MRE for valget mellem madtyperne.

Radio og lys

En batteridrevet radio og en pandelampe per person. Radioen er den kanal, myndighederne kan nå dig på, uanset hvad der sker med de digitale netværk.

Papirbackup af det vigtige

Medicinliste, telefonnumre, forsikringsoplysninger og kopi af id. Beskrevet i detaljer i artiklen om MitID.

Medicin

Har du fast medicin, så lad ikke beholdningen løbe helt i bund, inden du fornyer. Kan receptsystemet eller apotekets systemer ikke svare i nogle dage, er en lille buffer forskellen på en irritation og et problem. Sundhedsstyrelsen har vejledningen om medicinhåndtering.

Det, der typisk går galt i praksis, er ikke at man mangler viljen, men at lageret bliver gammelt, uden at nogen opdager det. Prepit-appen koster 19 kr. og holder styr på udløbsdatoer og indhold, så du ikke står med dåser fra forrige årti.

Sæt det i perspektiv

Der er en balance at ramme her. Cybertruslen mod dansk infrastruktur er reel, og myndighederne har i de senere år hævet opmærksomheden markant. Samtidig er det danske samfund robust, og de fleste hændelser bliver håndteret, uden at almindelige mennesker mærker andet end en dags gener.

Den fornuftige holdning er den samme som over for storm og strømsvigt: du kan ikke forhindre det, du kan ikke forudsige hvornår, men du kan sørge for at et par døgn uden fungerende systemer bliver en praktisk udfordring frem for en krise. Det er præcis den tankegang, vi gennemgår i prepping i Danmark: fornuftigt beredskab uden at være ekstrem.

Vil du læse videre i de officielle kilder, ligger trusselsvurderingerne hos Center for Cybersikkerhed, anbefalingerne til husstandens beredskab hos Beredskabsstyrelsen, og de praktiske borgeroplysninger på borger.dk. Forsyningssikkerheden på energiområdet hører under Energistyrelsen.

Ofte stillede spørgsmål

Kan et cyberangreb slukke strømmen i Danmark?

Angreb mod energisektoren er en anerkendt trussel, og det er derfor sektoren er underlagt særlige sikkerhedskrav og tilsyn. Som privatperson skal du ikke forsøge at vurdere sandsynligheden. Du skal have et beredskab, der virker, uanset om årsagen til en afbrydelse er en storm, en teknisk fejl eller et angreb.

Skal jeg have antivirus på min computer?

Moderne styresystemer har indbygget beskyttelse, som for de fleste er tilstrækkelig, hvis du holder den opdateret. Det, der flytter mest, er to-faktor på dine vigtige konti, opdateringer og at du ikke klikker på links i uventede beskeder.

Hvordan ved jeg, om der er et angreb i gang mod Danmark?

Gennem almindelige nyhedsmedier og myndighedernes egne kanaler. Center for Cybersikkerhed og de berørte virksomheder melder ud, når noget har betydning for borgerne. Har du hverken internet eller mobilnet, er radioen din kanal.

Er min families data i fare, når et hospital eller en kommune bliver ramt?

Det afhænger helt af hændelsen, og det er den ramte organisation, der har pligt til at oplyse dig, hvis dine oplysninger er berørt. Vær opmærksom på, at svindlere ofte udnytter kendte hændelser til at sende falske beskeder om netop det.

Hvad er den mest værdifulde ting, jeg kan gøre i dag?

Slå to-faktor til på din mailkonto, og læg nogle hundrede kroner i kontanter i en skuffe. De to ting tager tyve minutter og dækker henholdsvis den mest sandsynlige personlige risiko og den mest sandsynlige praktiske gene.

Bør jeg undgå at bruge digitale tjenester?

Nej. Det er hverken realistisk eller nødvendigt. Pointen er ikke at trække sig fra det digitale, men at have en fysisk reserve til de få funktioner, du ikke kan undvære i et par døgn: betaling, identitet, medicinoplysninger og kontaktnumre.