Begynder-guides

72-timers beredskab: Det anbefaler myndighederne

·8 min. læsetid
72-timers beredskab: Det anbefaler myndighederne

Hvorfor taler alle om 72-timers beredskab?

I februar 2024 opdaterede Beredskabsstyrelsen sin officielle anbefaling til den danske befolkning: Alle husstande bør kunne klare sig selv i mindst 72 timer uden hjælp udefra. Det er ikke et udtryk for panik eller dommedagstænkning. Det er en nøgtern vurdering af, hvor lang tid det kan tage myndighederne at mobilisere tilstrækkelig hjælp efter en større krise. Forstår du princippet bag et nødberedskab 72 timer, er du allerede et stort skridt foran de fleste danskere.

Men hvad indebærer det helt konkret? Hvad skal du have stående klar, og hvor meget skal du bruge? I denne guide gennemgår vi alt, hvad du behøver at vide for at opbygge et solidt 72-timers beredskab til din familie.

Hvorfor netop 72 timer?

Tallet 72 timer er ikke tilfældigt valgt. Det bygger på erfaringer fra kriser i både Danmark og vores nabolande. Når en storm slår strømmen ud for tusindvis af husstande, når oversvømmelser blokerer veje, eller når forsyningskæder bryder sammen, tager det tid at koordinere nødhjælp. Beredskabsstyrelsen, politiet, Forsvaret og kommunerne skal først danne sig et overblik over situationen, prioritere indsatsen og fordele ressourcerne.

I praksis betyder det, at der kan gå op til tre døgn, før professionel hjælp når ud til alle berørte borgere. I den periode skal du og din familie kunne klare jer selv med de forsyninger, I har i hjemmet. Har du et velplanlagt nødberedskab 72 timer, behøver du ikke bekymre dig i den kritiske overgangsperiode.

De mest almindelige krisescenarier i Danmark

Danmark er generelt et trygt og stabilt land, men vi er ikke immune over for kriser. Her er de scenarier, som myndighederne oftest peger på:

Storme og ekstremt vejr

Orkanen i 1999 og stormen Bodil i 2013 viste, hvor sårbart det danske samfund er over for kraftigt vejr. Strømafbrydelser, væltede træer og oversvømmede veje kan isolere hele lokalsamfund i dagevis.

Langvarige strømafbrydelser

Vores moderne hverdag afhænger fuldstændigt af elektricitet. Uden strøm virker hverken køleskab, opvarmning, mobilopladning eller betalingssystemer. En større strømafbrydelse kan ramme hundredtusinder af husstande samtidig.

Oversvømmelser

Klimaforandringerne medfører hyppigere og kraftigere skybrud. Flere danske byer har oplevet alvorlige oversvømmelser, som har gjort boliger ubeboelige og afskåret adgangen til butikker og apoteker.

Forsyningskædeforstyrrelser

Pandemien i 2020 afslørede, hvor hurtigt supermarkedernes hylder kan blive tomme, når forbrugere hamstrer. En fremtidig krise, hvad enten den er geopolitisk, sundhedsmæssig eller klimatisk, kan påvirke forsyningen af dagligvarer markant.

Hvad har du brug for? En komplet oversigt

At opbygge et 72-timers beredskab handler om at dække de mest basale behov: vand, mad, varme, lys, kommunikation og sundhed. Her er en detaljeret gennemgang med konkrete mængder.

Vand: Det vigtigste af alt

Beredskabsstyrelsen anbefaler minimum 3 liter vand per person per dag. Det dækker både drikkevand og vand til madlavning samt grundlæggende hygiejne.

Beregning for en familie på fire i 72 timer:

  • 4 personer x 3 liter x 3 dage = 36 liter vand

Det svarer til syv store dunke a fem liter. Opbevar vandet køligt og mørkt, og udskift det hver sjette måned. Husk også vand til eventuelle kæledyr.

Mad: Holdbart og nærende

Vælg fødevarer, der ikke kræver køl, har lang holdbarhed og helst kan spises uden tilberedning eller blot med tilsætning af varmt vand. Gode eksempler er:

  • Dåsemad (bønner, tun, ravioli, suppe)
  • Knækbrød og kiks
  • Nødder, tørret frugt og müslibarer
  • Instant-nudler og couscous
  • Peanutbutter og honning
  • Pulverkaffe og te

Beregning: Regn med cirka 2.000 kalorier per voksen per dag. For en familie på fire i tre dage er det omtrent 24.000 kalorier i alt. Husk en manuel dåseåbner.

Medicin og førstehjælp

Har du eller et familiemedlem brug for daglig medicin, bør du altid have minimum en uges forbrug ekstra liggende. Derudover bør dit beredskab indeholde:

  • Førstehjælpskasse med plastre, bandager og sårdesinfektion
  • Smertestillende (paracetamol, ibuprofen)
  • Diarré- og kvalme-medicin
  • Allergi-medicin
  • Solcreme og insektmiddel (afhængig af årstid)
  • Personlige receptpligtige lægemidler

Kommunikation og information

Uden strøm og internet har du brug for alternative måder at holde dig informeret og i kontakt med omverdenen:

  • Batteridrevet eller håndsvejet DAB-radio (DR P1 sender myndighedsmeddelelser)
  • Powerbank til mobiltelefonen (gerne med solcellepanel)
  • Opladt ekstra mobiltelefon
  • Vigtige telefonnumre skrevet ned på papir
  • Fløjte til nødsignaler

Lys og varme

Danske vintre er kolde og mørke. Uden strøm kan temperaturen i en bolig falde hurtigt:

  • Lommelygter med ekstra batterier
  • Stearinlys og tændstikker eller lighter
  • Varme soveposer eller ekstra dyner og tæpper
  • Varmt tøj i lag, herunder uldundertøj og huer
  • Håndvarmer-pakker

Øvrige vigtige ting

  • Kontanter i små sedler (betalingssystemer kan være nede)
  • Kopier af vigtige dokumenter i vandtæt pose (pas, forsikring, sundhedskort)
  • Affaldsposer og toiletartikler
  • Underholdning til børn (kortspil, bøger, tegnesager)
  • Ekstra nøgler til bil og hjem

Sådan organiserer du dit beredskab

Det nytter ikke at have alle fornødenhederne, hvis du ikke kan finde dem, når krisen rammer. Her er nogle praktiske råd til organisering:

Saml det ét sted

Brug en stor plastkasse eller en rygsæk, som hele familien ved, hvor står. Opbevar den et tilgængeligt sted, der ikke er udsat for fugt eller ekstremt kolde temperaturer.

Hold styr på holdbarhedsdatoer

En af de største udfordringer ved et beredskabslager er at holde det opdateret. Dåsemad, medicin og vand har alle en udløbsdato. Med Prep it appen kan du registrere alle dine beredskabsforsyninger og få besked, når noget nærmer sig udløb. På den måde undgår du at stå med ubrugeligt udstyr, når du faktisk har brug for det.

Tilpas til din familie

Et ungt par uden børn har andre behov end en børnefamilie med en baby eller en husstand med ældre familiemedlemmer. Tænk over, hvad netop din familie har brug for. Har du spædbørn? Så husk modermælkserstatning og bleer. Har du ældre familiemedlemmer med særlige behov? Sørg for ekstra medicin og hjælpemidler.

Hvad siger myndighederne helt præcist?

Beredskabsstyrelsen har på deres hjemmeside en udførlig vejledning til borgerne. Deres kerneanbefalinger kan opsummeres således:

  1. Du skal kunne klare dig selv i minimum tre døgn
  2. Du bør have vand, mad, varme, lys og kommunikationsmidler klar
  3. Du bør have en plan for, hvor din familie mødes, hvis I bliver adskilt
  4. Du bør kende din kommunes beredskabsplan
  5. Du bør holde dig informeret via DR og myndighedernes officielle kanaler

Også Statsministeriet og Forsvarsministeriet har i de seneste år opfordret danskerne til at tage personligt beredskab mere alvorligt. Det geopolitiske klima i Europa og de stigende klimaudfordringer gør det mere relevant end nogensinde.

Typiske fejl du bør undgå

Mange danskere begår de samme fejl, når de forsøger at opbygge et nødberedskab 72 timer:

For lidt vand

Vand er tungt og fylder meget, så det er fristende at skære ned. Men 3 liter per person per dag er et minimum. I stressede situationer og varme omgivelser kan behovet være endnu større.

Glemmer at rotere forsyninger

Et beredskabslager, der blev pakket for tre år siden, er sandsynligvis fyldt med udløbet mad og døde batterier. Sæt en fast dato hvert halve år, hvor du gennemgår og opdaterer dine forsyninger. Prep it appen gør det nemt at holde overblik og minder dig automatisk om, hvornår det er tid til at udskifte varer.

Ingen plan for kommunikation

Familien bør have en aftalt mødeplads og kontaktperson uden for det berørte område. Skriv planen ned, så alle kender den.

Overser psykisk velvære

En krisesituation er stressende for alle, især børn. Hav bøger, spil og andre trøstende ting klar. Det gør en stor forskel for familiens trivsel i en presset situation.

Kom i gang i dag: Fem konkrete trin

Du behøver ikke opbygge hele dit beredskab på én dag. Start med disse fem trin, og byg videre derfra:

  1. Skaf vand til tre dage. Køb dunke med drikkevand, og opbevar dem et køligt sted. Det er den vigtigste enkelthandling, du kan tage.

  2. Gennemgå dit medicinforbrug. Sørg for, at du altid har mindst en uges ekstra forbrug af receptpligtig medicin.

  3. Pak en førstehjælpskasse. En basal førstehjælpskasse koster under 200 kroner og kan gøre en afgørende forskel.

  4. Køb en batteridrevet radio. Det er din livline til myndighedernes information, når strømmen er væk og internettet nede.

  5. Download Prep it og registrer dine forsyninger. Brug appen til at holde styr på, hvad du har, hvad du mangler, og hvornår dine varer udløber. Det gør hele processen overskuelig og håndterbar.

Et nødberedskab 72 timer er ikke et spørgsmål om frygt. Det er et spørgsmål om ansvar. Ansvar for dig selv, din familie og dit lokalsamfund. Jo flere danskere, der er forberedte, desto færre ressourcer skal myndighederne bruge på akut nødhjælp, og desto hurtigere kan samfundet komme på fode igen.

Start i dag. Det behøver hverken være dyrt eller kompliceret. Det skal bare gøres.

Hold styr på dit beredskab med Prep it

Download appen gratis og kom i gang med at forberede din familie.

Download gratis

Gratis – klar på 2 minutter

Relaterede artikler