Psykisk beredskab: tænk klart når det brænder på

Psykisk beredskab er det, der gør, at du kan handle fornuftigt, når situationen er uoverskuelig. Det bygges ikke i selve krisen, men før: gennem konkret viden om hvad du gør, aftaler der er truffet på forhånd, rutiner der holder, og et netværk du kan trække på. Forberedelse fjerner beslutninger, når du har mindst overskud til at træffe dem.

Hvad psykisk beredskab er, og hvad det ikke er

Lad os starte med at afgrænse det. Psykisk beredskab er ikke en påstand om, at man kan tænke sig ud af alt, eller at den rigtige indstilling løser problemer. Det er heller ikke en erstatning for professionel hjælp til mennesker, der har det svært. Det er en langt mere jordnær ting: at organisere sit liv og sit hjem, så færre ting skal besluttes under pres.

Reaktioner på ubehagelige og uventede hændelser er normale. Psykiatrifonden beskriver almindelige reaktioner på belastende begivenheder og hvornår man bør søge hjælp, og Røde Kors arbejder med psykisk førstehjælp og omsorg som en integreret del af beredskabsarbejdet. Begge dele er gode steder at starte, hvis du vil vide mere, end en artikel som denne kan rumme.

Vi holder os her til det, der er praktisk og efterprøveligt, og lader psykologien til dem, der har forstand på den.

Hvorfor forberedelse gør en forskel

Det bærende argument er simpelt. Når noget uventet sker, skal der træffes en række beslutninger på kort tid: skal vi blive eller tage af sted, hvor er papirerne, hvem henter børnene, hvad gør vi med far, der ikke kan gå på trapper. Hver af de beslutninger koster overskud. Hvis nogle af dem allerede er truffet, står du med færre problemer og mere kapacitet til dem, der er tilbage.

Det er den samme logik, som ligger bag, at beredskabsmyndigheder anbefaler husstande at have en plan. Beredskabsstyrelsen beskriver, hvordan man forbereder sin husstand på hændelser som strømsvigt, vandafbrydelse og evakuering, og planen er ikke kun praktisk. Den er også det, der gør situationen genkendelig i stedet for kaotisk.

Vi har beskrevet, hvordan man laver den konkrete plan, i guiden om beredskabsplan for familien.

Fire ting der gør situationen mere overskuelig

1. Beslutninger truffet på forhånd

Skriv de vigtigste ned og gør dem tilgængelige for alle i husstanden:

• Hvad gør vi ved længerevarende strømsvigt? Bliver vi, eller tager vi til bedsteforældre?
• Hvor mødes vi, hvis vi ikke kan komme hjem eller ikke kan få fat i hinanden?
• Hvem har ansvaret for børn, dyr og eventuelle pårørende, der har brug for hjælp?
• Hvem uden for husstanden er vores kontaktperson, hvis mobilnettet er nede lokalt?
• Hvor ligger papirerne, medicinen og nødtasken?

Det tager en aften at skrive ned og hænge op. Det er sandsynligvis den mest værdifulde time, du bruger på hele dit beredskab.

2. Viden om hvad der faktisk sker

Meget uro under en hændelse skyldes usikkerhed om, hvad der foregår, og hvor længe det varer. Ved du på forhånd, hvordan varsling fungerer i Danmark, hvordan strømforsyning normalt genoprettes, og hvor lang tid en typisk afbrydelse tager, bliver situationen mindre uigennemskuelig. Vi har gennemgået forløbet af en langvarig afbrydelse i artiklen om langvarig strømafbrydelse trin for trin.

Det gælder også kilder. Aftal på forhånd, hvor I henter information: myndighedernes egne kanaler og DR som beredskabskanal på FM. Det sparer jer for at forholde jer til rygter og videresendte beskeder af ukendt oprindelse, hvilket i sig selv er belastende.

3. Rutiner, der holder

Under en længere hændelse er faste rutiner det, der holder en husstand samlet. Måltider på nogenlunde faste tidspunkter, sengetid der ligner den normale, en daglig kropsvask, en fast tid hvor I taler om situationen og en tid hvor I ikke gør. Det er ikke selvhjælp, det er logistik: rutiner reducerer antallet af små forhandlinger i løbet af en dag, og små forhandlinger er det, der slider mest, når alle er trætte.

Det samme gælder søvn. Søvnmangel forringer dømmekraften markant, og under en krise er der en tendens til at ville være vågen hele tiden. Fordel vagterne, hvis der skal holdes øje med noget, og lad ikke én person bære det hele.

4. Noget at lave

Beskæftigelse er undervurderet. Kortspil, bøger, papir og blyant, et brætspil, garn. Det fylder næsten intet i et depot og har stor betydning, særligt for børn, som håndterer ventetid dårligere end voksne. Det gælder også for voksne: en konkret opgave, man kan udføre, er langt bedre end at sidde og vente.

Børn og andre der har brug for mere

Børn reagerer på voksnes tone mere end på indholdet af det, der bliver sagt. De skal have ærlige, alderssvarende svar, ikke detaljer og ikke afvisninger. Konkret information om, hvad der sker nu, og hvad I gør, er lettere at bære end abstrakte forsikringer. Vi har skrevet mere om det i artiklen om at tale med børn om kriser, og Psykiatrifonden har materiale målrettet netop den samtale.

Ældre pårørende, mennesker med kroniske sygdomme og mennesker med en psykisk lidelse kan have særlige behov under en hændelse: medicin der skal tages på faste tidspunkter, udstyr der kræver strøm, eller en tilstand der forværres af søvnmangel og uforudsigelighed. Det hører med i planen, ikke som en eftertanke. Medicindelen er gennemgået i guiden om nødberedskab og medicin.

Efter hændelsen

Reaktioner kommer ofte, når det hele er overstået, ikke midt i det. Det kan være søvnbesvær, irritabilitet, at man bliver forskrækket over ingenting, eller at tankerne vender tilbage til situationen. For de fleste aftager det af sig selv over nogle uger.

Bliver det ved, forværres, eller påvirker det arbejde, skole og relationer, er det tid til at søge hjælp. Start hos egen læge. Psykiatrifonden har rådgivning og information om, hvornår en reaktion er noget, man bør tage alvorligt, og Røde Kors har lokale tilbud flere steder i landet. Det er ikke et nederlag i et beredskab at have brug for hjælp. Det er en del af det.

Har du været førstehjælper i en alvorlig situation, gælder det i særlig grad. Det er belastende at stå med ansvaret, og det er normalt at reagere bagefter. Vi har skrevet om selve færdighederne i artiklen om førstehjælp og de fire ting alle bør kunne.

Det praktiske og det psykiske hænger sammen

Der er en pointe, som er let at overse: hovedparten af det psykiske beredskab bygges ved at ordne det praktiske. En husstand, der ved, at der er vand nok til en uge, at telefonerne kan lades op, at der er en plan for børnene, og at naboen har en nøgle, har markant færre ting at bekymre sig om end en, der ikke har.

Derfor er den bedste øvelse i psykisk beredskab ofte en helt konkret weekend, hvor man gennemgår sit lager, skriver planen ned og taler den igennem med dem, man bor sammen med. Prepit er bygget til at holde styr på den praktiske del, så du ved, hvad du har, og hvad der mangler, uden at skulle huske det hele selv.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man forberede sig psykisk på en krise?

Man kan forberede de forhold, der gør en krise håndterbar: viden om hvad der sker, beslutninger truffet på forhånd, rutiner og et netværk. Man kan ikke træne sig til ikke at reagere, og det er heller ikke målet. Reaktioner er normale.

Er det ikke bare bekymring at forberede sig?

For de fleste er det omvendt. At have en plan og et lager fjerner en række åbne spørgsmål. Bliver forberedelsen derimod til noget, der fylder mere og mere, og som du ikke kan lægge fra dig, er det værd at tale med egen læge om. Beredskab skal give ro, ikke tage den.

Hvornår bør jeg søge professionel hjælp efter en hændelse?

Hvis reaktionerne varer ved i uger uden at aftage, forværres, eller går ud over søvn, arbejde, skole eller relationer. Start hos egen læge. Psykiatrifonden har information om, hvad der er almindelige reaktioner, og hvornår man bør tage dem alvorligt.

Hvordan taler jeg med mit barn uden at gøre det værre?

Vær ærlig, brug et sprog barnet forstår, og hold dig til det konkrete: hvad der sker nu, og hvad I gør ved det. Lad barnet stille spørgsmål og svar på dem, der bliver stillet, frem for at forklare alt på forhånd.

Hvad gør jeg, hvis jeg er den, alle læner sig op ad?

Fordel opgaverne, også dem der virker små, og lad andre bidrage. Sørg for din egen søvn, og hav en person uden for husstanden, du kan tale med. En husstand, hvor kun én person kan overskue noget som helst, er sårbar på præcis samme måde som en, der kun har én lommelygte.

Hjælper det at øve sig?

Ja, hvis det er konkret. En aften uden strøm, hvor I bruger lygterne, laver mad på en anden måde end sædvanligt og finder ud af, hvad der mangler, er både nyttig test af udstyret og en måde at gøre situationen mindre fremmed. Vores guide til 72 timers beredskab er et godt sted at starte.