Familiens kommunikationsplan, når nettet er nede

En kommunikationsplan består af fire ting: et mødested tæt på hjemmet, et mødested uden for kvarteret, en kontaktperson i en anden landsdel, som alle ringer til, og et fast tidspunkt, hvor I forsøger at få fat i hinanden. Skriv det på et kort, alle har i tegnebogen eller skoletasken. Planen skal virke uden telefon.

Det tager under en time at lave og skal øves en gang om året. Herunder gennemgår vi, hvorfor nettet svigter, hvordan I laver hver enkelt del, og hvad I gør, hvis I bliver adskilt.

Hvorfor mobilnettet svigter, og hvordan

Der er tre måder, telefonen kan holde op med at hjælpe jer, og de har hver deres forløb.

Overbelastning. Ved en større hændelse ringer alle på én gang. Nettet har kapacitet til normal trafik, ikke til at hele landsdelen ringer samtidig. Det typiske billede er, at opkald ikke går igennem, mens SMS stadig kommer frem, fordi en tekstbesked fylder uendeligt lidt og kan sendes, når der er et hul.

Strømafbrydelse. Mobilmaster har nødstrøm, men den er ikke ubegrænset. Ved en længerevarende afbrydelse falder dækningen gradvist, ikke på én gang.

Fejl i infrastrukturen. Et gravearbejde, et kabelbrud eller en teknisk fejl kan tage dækningen i et område, mens resten af landet fungerer normalt.

Fælles for alle tre: I kan ikke regne med at kunne ringe. Planen skal derfor kunne gennemføres, uden at nogen taler sammen.

Del 1: To mødesteder

Det nære mødested er et konkret, fysisk punkt lige uden for hjemmet. Postkassen, en bestemt gadelygte, naboens indkørsel. Det bruges, hvis I skal ud af boligen i en fart, for eksempel ved brand. Det skal være så tæt på, at et barn kan gå derhen alene, og så specifikt, at der ikke kan opstå tvivl. "Ved hjørnet" er ikke godt nok. "Ved bænken foran nummer 14" er.

Det fjerne mødested ligger uden for kvarteret og bruges, hvis I ikke kan komme hjem. Et bibliotek, en station, en pårørendes adresse, en bestemt indgang til et indkøbscenter. Vælg et sted, alle kan finde til fods eller med cykel, og som med rimelig sandsynlighed er åbent eller i det mindste genkendeligt.

Aftal også, hvor længe man venter, før man går videre til den næste mulighed. En halv time er et fornuftigt udgangspunkt.

Del 2: Kontaktpersonen uden for området

Det er den del, folk oftest springer over, og den, der virker bedst.

Vælg en person, der bor i en anden del af landet: en søster i Aarhus, en ven på Fyn, en forælder i Nordjylland. Aftal med vedkommende, at hun er familiens kontaktpunkt. Rammer noget jeres område, ringer eller skriver alle i familien til hende, og hun samler informationen: hvem er i sikkerhed, hvor er de, hvad er de på vej hen imod.

Det virker af to grunde. For det første er lokale net de første, der bliver overbelastede, mens et opkald ud af området ofte går igennem. For det andet slipper I for, at fire familiemedlemmer forsøger at ringe til hinanden i alle kombinationer. Der er ét nummer at huske.

Fortæl personen, at hun har rollen. En kontaktperson, der ikke ved, at hun er kontaktperson, hjælper ikke.

Del 3: Faste tidspunkter

Aftal to tidspunkter om dagen, hvor alle forsøger at komme igennem. For eksempel klokken 9 og klokken 19. Det lyder gammeldags, men det løser et konkret problem: uden faste tidspunkter ringer folk konstant, tømmer batterierne og belaster nettet yderligere.

Aftal samtidig, hvornår I lytter radio. Myndighederne bruger radio og tv til at nå ud til befolkningen, og DR beskriver sine kanaler og distribution på dr.dk. Hvilken radio I bør have, og hvorfor det skal være en, der kan både FM og DAB, gennemgår vi i DAB eller FM: hvilken radio virker i en krise.

Del 4: Kortet i tegnebogen

Alt ovenstående skal ned på papir. Et stykke pap på størrelse med et kreditkort, laminéret eller i en lille plastlomme, med:

• Navne og mobilnumre på alle i husstanden
• Kontaktpersonens navn, nummer og by
• Adresse på det fjerne mødested
• De to check-in-tidspunkter
• Eventuelle vigtige oplysninger: allergi, medicin, blodtype hvis den kendes
• Adresse og telefonnummer på skole og institution

Grunden til papiret er enkel: ingen kan deres kontakters numre udenad længere. Er telefonen død, tabt eller efterladt, er numrene væk. Et kort i tegnebogen, i skoletasken og i handskerummet koster ingenting.

Børn, skole og institution

Skoler og daginstitutioner har egne procedurer for, hvad de gør i en nødsituation, og de vil normalt beholde børnene, indtil de kan afleveres til en voksen på afhentningslisten. Find ud af tre ting inden:

1. Hvem står på afhentningslisten? Er der en nabo eller en bedsteforælder, der kan hente, hvis I ikke kan?
2. Hvordan giver skolen besked? De fleste bruger en app eller SMS, og begge dele forudsætter net.
3. Hvad er procedurerne ved evakuering? Hvor flyttes børnene hen?

Fortæl børnene om planen på en måde, der giver dem noget at gøre i stedet for noget at frygte. Vi har en hel guide til det i sådan taler du med børn om kriser, og Sundhedsstyrelsen har generelt materiale om børn og tryghed på sst.dk.

Varsling: hvordan I får besked i første omgang

Danmark har et sirenevarslingssystem, som afprøves en gang om året, første onsdag i maj klokken 12. Hører I varslingssignalet uden for afprøvningen, er beskeden: gå indendørs, luk vinduer og døre, og lyt til radio eller tv for information. Myndighederne kan derudover udsende beskeder gennem radio, tv og digitale kanaler. Beredskabsstyrelsen beskriver varslingssystemet og hvad signalerne betyder på brs.dk.

Sørg for, at alle i familien kender signalet og ved, hvad det betyder. Det er en af de få ting, hvor der ikke skal tænkes, kun handles.

Batteridisciplin

Når nettet er ustabilt, bruger telefonen mere strøm, ikke mindre, fordi den hele tiden søger efter dækning. Aftal derfor på forhånd:

• Flytilstand mellem check-ins. Det er den enkeltforanstaltning, der forlænger batteritiden mest.
• Skru lysstyrken ned, og slå baggrundsopdatering fra.
• Skriv frem for at ringe. En SMS bruger langt mindre strøm og har langt bedre chance for at komme igennem.
• Én telefon tændt ad gangen i husstanden, hvis I er sammen. De andre kan spare.
• Powerbanks skal være ladet op. En afladt powerbank i skuffen er den mest almindelige skuffelse i hele beredskabsverdenen. Sæt en fast dato for at tjekke dem.

Hvis I bliver adskilt

Rækkefølgen er:

1. Gå til det nære mødested, hvis I er tæt på hjemmet.
2. Er hjemmet utilgængeligt, gå til det fjerne mødested.
3. Kontakt kontaktpersonen uden for området, når I kan.
4. Efterlad en besked, hvis I forlader et sted. En seddel på køkkenbordet eller på døren med klokkeslæt og retning er stadig et af de mest effektive kommunikationsmidler, der findes.

Skal I forlade boligen, bør nødtasken stå klar ved døren. Vi gennemgår indholdet i nødtaske og evakueringstaske, og hele forløbet ved en længerevarende afbrydelse i langvarig strømafbrydelse trin for trin.

Øv planen

En plan, der aldrig er prøvet, er en formodning. Tag en aften om året, gerne samme dag som I skifter batterier i røgalarmerne:

• Læs kortene højt sammen
• Spørg børnene, hvor det fjerne mødested er
• Ring til kontaktpersonen og hils
• Tjek at numrene på kortene stadig er rigtige
• Test radioen

Vil I have hele familiens plan samlet ét sted, dækker vores guide til beredskabsplan for familien de øvrige dele, og du kan holde styr på udstyr og påmindelser i Prepit, som koster 19 kr. i App Store.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor virker SMS ofte, når opkald ikke gør?

Fordi en tekstbesked fylder meget lidt og kan sendes i små huller i trafikken, mens et opkald kræver en kontinuerlig forbindelse i hele samtalens længde. Ved overbelastning er SMS derfor det, der oftest kommer igennem.

Hvorfor skal kontaktpersonen bo langt væk?

Fordi det er de lokale net, der bliver overbelastede. Et opkald ud af det ramte område har ofte bedre chance for at gå igennem end et opkald til naboen. Samtidig samler kontaktpersonen informationen ét sted, så I slipper for at ringe rundt til hinanden.

Hvad er det danske varslingssignal, og hvad betyder det?

Sirenerne afprøves første onsdag i maj klokken 12. Lyder varslingen uden for afprøvningen, skal du gå indendørs, lukke vinduer og døre og lytte til radio eller tv for information fra myndighederne.

Hvor længe skal man vente på et mødested?

Aftal det på forhånd. En halv time er et fornuftigt udgangspunkt, hvorefter man går videre til næste punkt i planen og forsøger at nå kontaktpersonen. Det vigtigste er, at alle kender aftalen, ikke hvilket tal I vælger.

Skal børn have deres eget kort med numre?

Ja. Et lille kort i skoletasken med forældrenes numre, kontaktpersonens nummer og adressen på mødestedet. Det er også en anledning til at tale planen igennem med dem på en rolig måde.

Hvad hvis vi ikke kan blive enige om et mødested?

Vælg det sted, det yngste eller mest sårbare familiemedlem lettest kan finde til fods. Et mødested, alle kan nå, slår et mødested, der er bedre på papiret.