Nødradio: Hvad den skal kunne, og hvad du kan spare

En nødradio skal kunne én ting: modtage myndighedernes beskeder, når strøm og mobilnet er væk. Det kræver batteridrift, en fornuftig antenne og en strømkilde du selv kontrollerer. Alt andet, lygte, powerbank, solpanel og vejrkanaler, er tilbehør, du kan spare væk uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Hvorfor radio stadig er det sikreste led

Mobilnettet er det første, der bliver overbelastet i en krise, og det er også det, der falder hurtigst ud, når strømmen forsvinder fra sendemasterne. Radiofoni er bygget anderledes: én sender, uendeligt mange modtagere, ingen kø. Din radio bruger ingen kapacitet i nettet, og den bliver ikke langsommere, fordi naboen også lytter.

Det er derfor, radioen indgår i myndighedernes varslingssystem. Ved alvorlige hændelser bliver befolkningen bedt om at søge information hos Beredskabsstyrelsen og de nationale medier, og sundhedsfaglige beskeder kommer fra Sundhedsstyrelsen. Vi har beskrevet hele kæden i sirenevarsling i Danmark og mobilvarsling i Danmark. Radioen er det led, der stadig virker, når de andre ikke gør, og den bliver først for alvor vigtig, hvis mobilnettet er nede.

De fire ting radioen skal kunne

1. Køre på almindelige batterier

Det vigtigste krav er også det mest kedelige. En radio, der kun kan lades op via USB, er afhængig af, at du har en opladt powerbank. En radio, der tager AA- eller AAA-batterier, er afhængig af noget, du kan købe i enhver dagligvarebutik og opbevare i årevis.

Vælg helst en radio, der kan begge dele: indbygget genopladeligt batteri til daglig brug, og et batterirum til almindelige batterier som reserve. Har du kun råd eller plads til én løsning, så vælg den, der tager almindelige batterier.

2. Modtage både FM og DAB

FM og DAB har forskellige styrker. FM er teknisk enkelt, rækker langt og kan modtages af næsten alt. DAB giver bedre lyd og flere kanaler, men bruger typisk mere strøm og er mere følsom over for svag dækning. En radio, der kan begge, er mere fleksibel end en, der kun kan den ene.

Prioritér FM, hvis du skal vælge én. En radio, der kan modtage FM på et par AA-batterier i mange timer, er mere værd i en nødsituation end en avanceret DAB-modtager, der løber tør.

3. Have en antenne, der virker indendørs

En teleskopantenne, du kan trække ud og dreje, gør en større forskel end de fleste tror. Har radioen kun en kort indbygget antenne, er den designet til brug tæt på en sender, ikke i en kælder eller et beskyttet rum. Test det på forhånd, det er gratis at finde ud af nu og dyrt at opdage senere.

4. Have lav strømforbrug og lang lyttetid

Se efter oplyst lyttetid pr. batterisæt. Er den ikke oplyst, er det sjældent et godt tegn. En radio, der kan køre 20 til 30 timer på et sæt batterier ved moderat lydstyrke, dækker langt mere end de fleste danske hændelser.

Hvad du roligt kan spare væk

Markedet for nødradioer er fyldt med kombinationsprodukter, hvor prisen stiger med antallet af funktioner. Her er de funktioner, der oftest ikke er pengene værd:

Håndsving som eneste strømkilde. Et sving giver typisk få minutters lyttetid for et par minutters arbejde. Det er en fin nødløsning i absolut sidste instans, men et elendigt primært system. Køb batterier i stedet, og betragt sving som en bonus.

Indbygget powerbank. De små indbyggede batterier i nødradioer har lav kapacitet og oplader en moderne telefon langsomt og delvist. Har du brug for at kunne lade telefon, er en rigtig powerbank eller en powerstation som nødstrøm den rigtige løsning.

Solcelle på kabinettet. Panelet er typisk få kvadratcentimeter. Det holder et batteri levende over uger i en vindueskarm, men lader ikke noget op på en dansk vinterdag. Reel solstrøm hører til i en anden kategori, som vi gennemgår i solceller uden net.

Vejrkanaler og SOS-alarm. De særlige vejrkanaler bruges ikke i Danmark på samme måde som i USA, og en sirene i radioen tilføjer ikke noget, du ikke selv kan råbe.

Sparer du de fire ting væk, kan du købe en simpel, robust radio for en brøkdel af prisen på en kombinationsmodel, og bruge forskellen på batterier, som du reelt får glæde af.

Batterier: Det led, folk glemmer

En nødradio uden batterier er en plastikkasse. Sæt derfor batterier på indkøbslisten samtidig med radioen, ikke bagefter.

• Køb alkaline til lageret. De har lang holdbarhed og tåler at ligge urørt i årevis. Tjek udløbsdatoen på pakken.
• Køb genopladelige til daglig brug. Så roterer du forbruget uden at tære på nødlageret.
• Tag batterierne ud ved længere opbevaring. Lækkende batterier ødelægger elektronik, og det opdager du typisk først, når du har brug for radioen.
• Opbevar batterierne tørt og køligt, men ikke i frost i garagen. Kulde reducerer kapaciteten mærkbart.

Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med elektriske produkter og batterier på det danske marked og har information om sikker brug og opbevaring. Køb fra forhandlere, du kan finde igen, og hold dig fra løse batterier uden mærkning.

Placering og test

En radio, du ikke kan finde i mørke, er ikke et beredskab. Placer den samme sted som lygte og batterier, og gerne i samme kasse. Vi gennemgår systematikken i prepping-kassen: sådan pakker du den.

Test radioen to gange om året, gerne samtidig med at du skifter batterier i røgalarmen:

1. Sæt friske batterier i, og tænd for den.
2. Find de nationale kanaler, og skriv frekvenserne ned på et stykke papir, der ligger i kassen.
3. Test modtagelsen dér, hvor du reelt ville sidde, ikke i vindueskarmen.
4. Læg batterierne løst ved siden af radioen igen, hvis den skal opbevares længe.

Punkt to er vigtigere end det lyder. Under en hændelse skal du ikke bruge tid på at scanne blindt gennem båndet, mens familien venter.

Hvad en nødradio ikke løser

Radioen er envejskommunikation. Du kan modtage, ikke sende. Har du behov for at kunne give besked til familien, hører det til i en aftalt mødeplan og en beredskabsplan for familien, ikke i radioen. Walkietalkier dækker kun korte afstande og kræver, at nogen lytter i den anden ende på det aftalte tidspunkt.

Radioen løser heller ikke lys, varme eller vand. Den er ét element i et beredskab, ikke selve beredskabet. Skal du have styr på hvilke batterityper, udløbsdatoer og eftersyn der hører til hvilket udstyr, kan Prepit til 19 kr. i App Store holde rede på det og minde dig om det halvårlige tjek.

Ofte stillede spørgsmål

Er en DAB-radio nok, eller skal jeg have FM?

Har du kun én radio, er FM det mest robuste valg, fordi den bruger mindre strøm og klarer svag dækning bedre. Kan radioen begge dele, har du både lydkvalitet og robusthed. Vælg aldrig en radio, der udelukkende kan streame over internettet, den er værdiløs uden net.

Hvor mange batterier skal jeg have liggende?

Regn med det antal, radioen bruger pr. sæt, gange tre. Det giver typisk et par døgns realistisk lytning med god margin. Har du også lygter på samme batteristørrelse, så vælg samme type til det hele, så du kun skal holde styr på ét lager.

Kan jeg bruge bilradioen i stedet?

Ja, som supplement. Bilradioen har en god antenne og et stort batteri, men den koster brændstof at holde kørende, og det er ikke forsvarligt at lade motoren køre i en lukket garage. Se beredskab i bilen for, hvad der ellers bør ligge i bagagerummet.

Skal jeg vælge en radio med håndsving?

Kun hvis den også kan køre på almindelige batterier. Sving er en sidste udvej med lav effekt, ikke et primært system. En billig batteriradio plus batterier giver flere timers lyt for færre penge.

Hvor ofte skal jeg teste radioen?

To gange om året er rigeligt for en radio, der ligger stille. Læg testen sammen med et andet fast eftersyn, så husker du den. Vores sæsonguide måned for måned sætter eftersynene ind i årshjulet.

Hvad hvis jeg bor i en lejlighed med dårlig modtagelse?

Prøv radioen ved forskellige vinduer og med antennen i forskellige vinkler, og noter det bedste sted. Har du en altan, virker den næsten altid bedre end en indervæg. Læs også nødberedskab i lejlighed for de særlige hensyn, når du bor i etagebyggeri.