Madplan til en uge uden indkøb

En madplan til en uge uden indkøb bygges af tørvarer og konserves, der kan spises koldt eller koges med minimalt brændstof. Regn med tre måltider og et mellemmåltid om dagen pr. person, planlæg de mest fordærvelige varer først, og hold en fast del af lageret tilbage som buffer, hvis ugen bliver til ti dage.

Herunder får du både principperne og en færdig plan, du kan skrive af og tilpasse. Den forudsætter, at du hverken kan handle, køle eller regne med strøm.

De tre principper, planen bygger på

Rækkefølge før mængde

Det første, der afgør, om en uge lykkes, er ikke hvor meget du har, men i hvilken rækkefølge du spiser det. Køleskabet først, fryseren derefter, det tørre lager til sidst. Den rækkefølge sikrer, at det, der kan blive dårligt, bliver spist, mens det stadig er sikkert, og at du står med de mest robuste varer i den sidste ende af ugen, hvor du er mest usikker på, hvornår det slutter. Tidslinjen for køl og frost ligger i guiden til hvor længe frysevarer holder uden strøm.

Brændstof er en ration i sig selv

En madplan, hvor alt skal koges, holder kun så længe som gassen i din campingblus. Regn med at koge én gang om dagen, og saml alt det varme i det måltid. Resten af dagen skal kunne spises koldt. Det halverer typisk brændstofforbruget uden at ændre på, hvad I får at spise.

Vand først

Tørvarer koster vand. Ris, pasta, tørrede bønner og havregryn skal alle have væske, og den væske skal du have i forvejen. Læg vandplanen, inden du lægger madplanen, og brug tallene fra artiklen om hvor meget vand din familie reelt har brug for.

Indkøbslisten til en voksen i syv dage

Listen herunder er et udgangspunkt, ikke en facitliste. Gang med antal personer, og skru op på det, I faktisk kan lide at spise.

Basis: havregryn, ris, pasta, knækbrød eller kiks, kartoffelmospulver.

Protein: dåsefisk (tun, makrel, sardiner), dåsebønner eller kikærter, tørrede linser, leverpostej eller anden holdbar konserves, nødder.

Grønt og frugt: dåsetomater, dåsemajs, dåseærter, dåsefrugt, tørret frugt, rodfrugter og løg (de holder længe uden køl).

Fedt og smag: madolie, salt, bouillon, tørrede krydderier, tomatpuré.

Energi og moral: honning eller marmelade, chokolade, en pakke kaffe eller te.

Ekstra: UHT-mælk eller mælkepulver, en pakke tørgær og mel, hvis du kan bage over en flamme.

Vil du bygge listen op billigt over tid frem for at købe det hele på én gang, er fremgangsmåden beskrevet i guiden til et beredskabslager på budget. Og skal du vælge mellem konserves, tørret mad og færdigrationer, ligger sammenligningen i artiklen om dåsemad, tørret mad og MRE.

Dag for dag

Dag 1: tøm køleskabet

Morgen: det friske brød, mælken, det der ellers bliver dårligt. Middag: en stor omelet eller en pande med alt det grønt, der ikke tåler at stå. Aften: kød eller fisk fra køleskabet, tilberedt fuldt igennem og spist op.

Dag 1 er den eneste dag, hvor du bevidst spiser mere, end planen ellers tilsiger. Det er ikke overforbrug, det er at redde mad, der ellers går tabt.

Dag 2: fryseren

Morgen: havregryn med tørret frugt. Middag: rester fra i går, hvis de har stået køligt og forsvarligt, ellers knækbrød med dåsefisk. Aften: det fra fryseren, der er tøet mest op, kogt eller stegt igennem.

Vær kritisk her. Reglerne for, hvad der kan bruges efter optøning, er ikke til forhandling, og Fødevarestyrelsen har de gældende anbefalinger på foedevarestyrelsen.dk.

Dag 3: overgangen til lageret

Morgen: havregryn. Middag: knækbrød med leverpostej og dåsemajs. Aften: pasta med dåsetomater, tomatpuré, olie og krydderier.

Fra i dag kører du udelukkende på det tørre lager og konserves. Det er også dagen, hvor du bør gøre status: tæl hvad der er tilbage, og sammenhold med hvor mange dage du regner med. Metoden ligger i artiklen om rationering, og hvordan du strækker maden.

Dag 4: bælgfrugtdagen

Morgen: knækbrød med honning. Middag: nødder, tørret frugt, kiks. Aften: linsegryde med dåsetomater, løg og bouillon. Linser kræver ikke udblødning og koger hurtigere end de fleste bønner, hvilket sparer brændstof.

Dag 5: ris

Morgen: havregryn. Middag: dåsefisk med kiks og dåseærter. Aften: ris med dåsebønner, olie og krydderier.

Kog rigeligt ris, men kun det der spises. Kogte ris, der står ved stuetemperatur, er en kendt kilde til madforgiftning, og uden køl er der ingen god måde at gemme dem på. Den logik gennemgår vi i guiden til madlavning uden køleskab.

Dag 6: den enkle dag

Morgen: havregryn med tørret frugt. Middag: knækbrød, nødder, dåsefrugt. Aften: kartoffelmos med dåsemajs og en dåse fisk eller kød.

Dag 6 er bevidst kedelig. Det er her, du sparer brændstof og kræfter, fordi de fleste er trætte på dette tidspunkt.

Dag 7: gør status og se fremad

Morgen: havregryn. Middag: rester af tørvarer. Aften: en gryde af det, der er tilbage af konserves, med bouillon og krydderier.

Vigtigere end måltiderne er beslutningen: er forsyningen tilbage, eller skal ugen strækkes? Er svaret det sidste, skifter du fra madplan til rationering, og du skal helst have en tredjedel af lageret i behold, når du gør det.

Sådan gør du planen spiselig

En madplan, ingen gider spise, bliver ikke fulgt. Tre ting flytter mest:

Krydderier og bouillon. De vejer intet og gør forskellen mellem "mad" og "noget vi spiste".

Noget varmt hver dag. Selv en kop varm bouillon eller te ændrer stemningen mærkbart, især hvis der samtidig er koldt i huset.

Noget sødt. En fast lille daglig ration er ikke luksus, det er det, der får folk til at overholde resten.

Har du brug for at holde styr på, hvad der er i lageret, og hvornår det udløber, er Prepit lavet til den opgave, og appen koster 19 kr. i App Store.

Tjek planen mod virkeligheden

Test den. Vælg en weekend, sluk for køleskabet, og lav mad udelukkende fra lageret. Du opdager typisk tre ting: at du mangler en manuel dåseåbner, at dit kogegrej bruger mere brændstof end antaget, og at der er varer, familien simpelthen ikke spiser.

Til at kalibrere, om planen giver en fornuftig sammensat kost og ikke bare kalorier, er altomkost.dk den rette kilde. Og vil du se, hvordan myndighederne anbefaler husstande at forberede sig i det hele taget, samler Beredskabsstyrelsen det på brs.dk.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget mad skal jeg have pr. person pr. dag?

Regn i kalorier frem for i portioner, og tag udgangspunkt i, hvad personen normalt spiser. En voksen, der ligger stille i en kold lejlighed, har et andet behov end en, der saver brænde hele dagen. Vejledende tal for energibehov findes på altomkost.dk.

Kan planen laves helt uden kogning?

Ja, men den bliver mere ensformig og dyrere. Dåsemad, knækbrød, nødder, tørret frugt og konserves kan spises koldt hele vejen igennem. Har du overhovedet mulighed for at koge én gang om dagen, bør du gøre det.

Hvad med kaffe?

Tag det alvorligt. Pludselig koffeinafvænning midt i en krise giver hovedpine og dårligt humør i en husstand, der i forvejen er presset. En pakke instant-kaffe fylder ingenting.

Hvor længe holder varerne på listen?

Konserves og tørvarer holder typisk fra et til flere år, afhængigt af produkt og opbevaring, mens specialprodukter og brødvarer holder kortere. Hvordan datomærkningen skal forstås, gennemgår vi i artiklen om udløbsdatoer, og hvornår mad er for gammel.

Skal jeg have en uge eller mere?

Start med tre døgn, byg derefter op til en uge. En uge dækker langt de fleste hændelser, danske husstande realistisk møder, og er samtidig et lager, du kan nå at rotere, uden at det bliver for gammelt.

Hvad hvis nogen i husstanden har allergi eller en kostrelateret sygdom?

Så skal planen laves om fra bunden, og der skal bygges et selvstændigt lager. Vi gennemgår det i artiklen om beredskab ved allergi, cøliaki og diabetes, og de konkrete spørgsmål hører hjemme hos egen læge.