Beredskab ved allergi, cøliaki og diabetes

Har du eller en i husstanden allergi, cøliaki eller diabetes, kan du ikke bruge en standardberedskabsliste. Du skal bygge et selvstændigt lager af de produkter, personen faktisk kan tåle, mærke det tydeligt, og aftale med egen læge, hvad der gælder for medicin og kost, inden der opstår en situation.

Denne guide handler om planlægningen. Den giver ikke medicinske råd, og den erstatter ikke din læge, dit apotek eller de vejledninger, Sundhedsstyrelsen udgiver på sst.dk.

Hvorfor standardlisterne ikke slår til

De fleste beredskabslister bygger på antagelsen om, at mad blot er kalorier. Det holder ikke, når kosten er en del af en behandling. Et lager af pasta, knækbrød og havregryn er værdiløst for en person med cøliaki. Et lager af nøddebarer er direkte farligt i et hjem med nøddeallergi. Og et lager, der udelukkende består af hurtige kulhydrater, er en dårlig ramme for en person med diabetes.

Samtidig er specialprodukter typisk dem, der først bliver udsolgt, og som færrest butikker fører. Hvis forsyningen svigter, er sandsynligheden for at kunne skaffe glutenfrit brød eller en bestemt mælkeerstatning i nabolaget lav. Derfor skal specialkosten planlægges tidligere og med større margin end resten af lageret.

Start med at kortlægge behovet

Skriv ned, for hver person i husstanden, hvad der ikke kan tåles, hvad der skal indtages regelmæssigt, og hvad der sker, hvis det ikke sker. Den sidste kolonne er den vigtige, fordi den afgør, hvor meget margin du skal bygge ind.

Tag listen med til din næste konsultation, og få lægen til at forholde sig til de spørgsmål, du ikke selv kan svare på. Det er langt lettere at få afklaret på en almindelig hverdag end at skulle ringe til lægevagten under en strømafbrydelse. Sundhedsstyrelsen er den rette indgang til generelle sundhedsfaglige anbefalinger på sst.dk, mens spørgsmål om et konkret præparat hører hjemme hos dit apotek.

Fødevareallergi og intolerance

Byg et adskilt lager

Den mest effektive foranstaltning er fysisk adskillelse. Hav en kasse eller en hylde, der udelukkende indeholder mad, som den allergiske person kan spise, og som ingen andre roder i. Under en krise bliver der lavet mad i mørke, af trætte mennesker, i uvante rammer, og det er præcis der, forvekslinger sker.

Mærk kassen tydeligt. Ikke med en diskret label, men så tydeligt at en nabo eller et familiemedlem, der aldrig har været i dit køkken før, forstår den med det samme.

Krydskontaminering under primitive forhold

Når man laver mad på en enkelt kogeplade med ét sæt grej, forsvinder de rutiner, der normalt holder tingene adskilt. Overvej at have et separat sæt redskaber, et separat skærebræt og en separat gryde til den allergiske person. Det fylder lidt og fjerner en hel kategori af fejl.

Lav den allergivenlige portion først, ikke sidst. Så er grejet rent, når det bruges.

Læs deklarationen, også på det, du kender

Producenter ændrer opskrifter, og nødhjælpsprodukter, donerede varer eller udenlandske pakker har ikke nødvendigvis den mærkning, du er vant til. Reglerne for allergimærkning af fødevarer administreres af Fødevarestyrelsen, og foedevarestyrelsen.dk er stedet at finde de gældende krav. Under en krise er reglen enkel: er deklarationen væk eller uforståelig, så spis det ikke.

Medicin til allergi

Hvis der er ordineret medicin til brug ved en allergisk reaktion, skal den være en fast del af beredskabet, ikke noget der ligger i en jakkelomme. Hvordan den skal opbevares, hvor mange der skal være, og hvad der gør, at den skal skiftes ud, er spørgsmål til lægen og apoteket. Vi gennemgår den generelle logik i at have medicin i sit beredskab i artiklen om nødberedskab og medicin.

Cøliaki og glutenfri kost

Cøliaki er ikke en præference, og en enkelt fejl kan give sygdom i dagevis. Det er en dårlig tilstand at være i, når adgangen til sundhedsvæsenet i forvejen kan være begrænset.

Det glutenfrie basislager

Ris, majs, boghvede, quinoa, kartoffelmel, glutenfri havregryn, tørrede bønner og linser, dåsebønner, dåsetomater, dåsefisk, nødder og tørret frugt dækker langt de fleste behov og har lang holdbarhed. Glutenfrit brød og knækbrød har typisk kortere holdbarhed end de tilsvarende almindelige produkter, så de skal roteres oftere.

Køb altid produkter, der er mærket glutenfri, frem for at gætte ud fra ingredienslisten. Havre er et klassisk eksempel: den er kun relevant, hvis den er mærket glutenfri, fordi almindelig havre ofte forurenes under forarbejdning.

Adskillelse igen

Mel støver, og brødkrummer flytter sig. Har husstanden både glutenholdig og glutenfri mad, skal de opbevares adskilt, og den glutenfri mad skal stå øverst, ikke under en pose mel. Under madlavning gælder samme princip som ved allergi: glutenfrit først, rent grej, og gerne et separat skærebræt.

Rotation er nøglen

Fordi glutenfri specialprodukter typisk holder kortere, er de dem, der først bliver for gamle i et beredskabslager. En fast rotation er derfor ikke valgfri. Vi har gennemgået, hvordan datomærkning skal forstås, i artiklen om udløbsdatoer, og hvornår mad er for gammel.

Diabetes

Her skal jeg være tydelig: dette afsnit handler om planlægning og logistik. Alt, der vedrører behandling, dosering og hvordan du håndterer for højt eller for lavt blodsukker, hører hjemme hos din behandler. Spørg din læge eller dit diabetesambulatorium, hvad der gælder for netop dig, og brug sst.dk som indgang til de officielle sundhedsfaglige anbefalinger.

Det du kan planlægge selv

En krise ændrer typisk tre ting på én gang: hvad du spiser, hvornår du spiser, og hvor meget du bevæger dig. Alle tre påvirker en person med diabetes. Det gør det værd at have talt med sin behandler om, hvordan man håndterer uregelmæssige måltider og fysisk hårdt arbejde, inden situationen opstår.

I madlageret betyder det, at du skal have mad, der giver en forudsigelig og stabil sammensætning, frem for et lager, der udelukkende består af hurtige kulhydrater. Fuldkornsprodukter, bælgfrugter, dåsefisk, nødder og grøntsager i konserves er alle varer med lang holdbarhed, og altomkost.dk er en brugbar kilde til, hvordan man sammensætter en fornuftig kost af den slags varer.

Medicin, udstyr og køl

Insulin og en del andre præparater har krav til opbevaring, og de krav står i indlægssedlen. Spørg dit apotek, hvad der gælder for dit præparat, hvad du gør, hvis køleskabet ikke virker, og hvor længe et påbegyndt produkt kan bruges. Det er ikke noget, du skal regne dig frem til.

Ud over medicinen skal du tænke på det, der får den til at virke: teststrimler, sensorer, batterier, ladere og en plan for, hvordan udstyr oplades uden strøm. Vi gennemgår strømsiden af det i guiden til en langvarig strømafbrydelse trin for trin.

Endelig: sørg for at andre i husstanden ved, at personen har diabetes, hvor medicinen ligger, og hvem der skal kontaktes. Et kort med oplysningerne i tasken eller på køleskabet er lavteknologisk og virker, også når telefonerne ikke gør.

Det fælles: information, mærkning og margin

Uanset hvilken tilstand der er tale om, går tre ting igen.

Information skal være skriftlig og tilgængelig for andre end den, det handler om. Under en krise er den person måske netop den, der er syg eller væk.

Mærkning skal være grov og tydelig, ikke elegant.

Margin skal være større end for resten af lageret. Specialprodukter er sværere at skaffe, så hvor du ellers ville have tre dages forsyning, bør du have mere.

Har du brug for at holde styr på flere parallelle lagre med hver sin udløbsrytme, er det netop den slags overblik, Prepit er lavet til. Appen koster 19 kr. i App Store.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget ekstra specialkost bør jeg have?

Mere end du har af almindelig mad, fordi specialprodukter er sværere at skaffe og hurtigere udsolgt. Præcis hvor meget afhænger af, hvor kritisk kosten er for personen, og det spørgsmål er værd at tage med din læge.

Kan man erstatte specialprodukter med almindelig mad i en nødsituation?

Ved cøliaki og fødevareallergi er svaret nej. Det er ikke et spørgsmål om ubehag, men om sygdom. Ved andre kostformer kan der være mere fleksibilitet, men det er et spørgsmål til din behandler og ikke til en beredskabsguide.

Hvordan opbevarer jeg medicin, hvis strømmen går?

Det afhænger fuldstændig af præparatet. Opbevaringskravene står i indlægssedlen, og dit apotek kan rådgive om, hvad du gør, hvis køl ikke er muligt. Lav den afklaring på forhånd, ikke midt i en strømafbrydelse.

Skal jeg fortælle naboer eller andre om tilstanden?

Det er en personlig beslutning, men i et beredskabsperspektiv taler meget for det. En nabo, der ved, at der er en person med alvorlig allergi eller diabetes i opgangen, kan handle rigtigt, hvis du ikke selv kan. Vi berører nabosamarbejde i guiden til nødberedskab i lejlighed.

Hvor finder jeg pålidelig sundhedsfaglig information?

Sundhedsstyrelsen på sst.dk til generelle sundhedsanbefalinger, Fødevarestyrelsen på foedevarestyrelsen.dk til mærkning og fødevaresikkerhed, og din egen læge eller dit apotek til alt, der handler om din konkrete behandling.