Hvad koster et beredskab reelt?

Et fungerende husstandsberedskab til 72 timer koster typisk nogle hundrede kroner for en enkelt person og under et par tusinde for en familie, hvis du køber almindelige varer i et almindeligt supermarked. Den store udgift er ikke maden. Det er udstyret, du kun køber én gang, og det er præcis der, folk bruger for mange penge.

Denne artikel handler om økonomien i et beredskab, ikke om en konkret indkøbsliste. Vil du have en færdig plan med varer og rækkefølge, så start med beredskabslager på budget. Her ser vi på det større regnestykke: hvad koster det at komme i gang, hvad koster det at holde det ved lige, og hvor forsvinder pengene typisk hen uden gavn.

De tre poster i et beredskabsbudget

Alle beredskabsudgifter falder i tre kategorier, og de opfører sig helt forskelligt økonomisk.

1. Forbrugsvarer, som du alligevel skulle have købt

Mad og vand udgør hovedparten af et beredskabslager i mængde, men næsten ingenting i reel merudgift, hvis du gør det rigtigt. Køber du dåsemad, ris, pasta og havregryn, som husstanden faktisk spiser, og bruger dem løbende, har du kun bundet penge, ikke brugt dem. Udgiften er en engangsforskydning af dit madbudget, ikke en ny månedlig post.

Det er den vigtigste økonomiske pointe i hele emnet: et roterende madlager koster stort set ingenting over tid. Det koster kun, når du køber særlig beredskabsmad, du aldrig spiser, og smider ud efter fem år.

2. Udstyr, du køber én gang

Lommelygte, radio, dåseåbner, powerbank, dunke, førstehjælpskasse. Det er her, de reelle kroner ligger. Til gengæld er det en engangsudgift med lang levetid, og prisspændet er enormt: en brugbar LED-lommelygte og en billig batteriradio koster tilsammen ikke ret meget, mens tilsvarende udstyr i friluftsbutikkens dyre ende hurtigt kan koste ti gange mere uden at gøre en forskel i en dansk lejlighed.

3. Løbende drift

Batterier, der skal skiftes. Vand, der skal udskiftes. Medicin med udløbsdato. En håndfuld varer, der alligevel når at blive for gamle. Det er en lille, men reel årlig post, og den er lavest hos dem, der roterer systematisk.

Hvad koster hvert niveau

Priserne nedenfor er intervaller, ikke løfter. De varierer med butik, mærke og tidspunkt, og de skal bruges som størrelsesorden, når du lægger budget.

Niveau 1: 72 timer, det basale

Målet er, at husstanden kan klare sig selv i tre døgn uden strøm, vand fra hanen og indkøbsmuligheder. Det er det niveau, Beredskabsstyrelsen lægger op til som udgangspunkt for almindelige husstande.

Typiske poster:

• Vand: flaskevand og et par dunke. En dunk på 10 liter koster typisk under 100 kr., og selve vandet kan være gratis fra hanen.
• Mad til tre døgn: dåsemad, tørvarer, knækbrød, nødder. For en enkelt person taler vi om nogle få hundrede kroner, for en familie på fire om det dobbelte til tredobbelte.
• Manuel dåseåbner, stearinlys, tændstikker: en samlet udgift på under hundrede kroner.
• LED-lommelygte og batterier: fra under hundrede kroner og opefter.

Samlet størrelsesorden: nogle hundrede kroner for en enkeltperson, i omegnen af et tusinde kroner for en familie, hvis du starter helt fra nul og køber det hele på én gang.

Niveau 2: en uge, med udstyr

Her udvider du madlageret og tilføjer det udstyr, der gør en længere afbrydelse til noget håndterbart frem for noget ubehageligt.

Typiske tilføjelser:

• Batteridrevet eller håndsvingsradio: fra et par hundrede kroner
• Powerbank i en fornuftig kapacitet: fra et par hundrede kroner
• Ordentlig førstehjælpskasse: fra et par hundrede kroner, afhængigt af indhold. Se hvad en førstehjælpskasse bør indeholde inden du køber en færdig.
• Gasblus med patroner: fra et par hundrede kroner
• Ekstra vandkapacitet og vandrensning

Samlet størrelsesorden: typisk et sted mellem et og tre tusinde kroner ud over niveau 1, alt efter hvor meget du allerede har liggende.

Niveau 3: længere sigt

Nogle vil videre: to til fire ugers mad, batteripakke eller solpanel, brændeovn, større vandopbevaring, kontanter i huset. Her stiger prisen hurtigt, og udbyttet per krone falder. En bærbar strømstation eller en brændeovn er investeringer i tusindkronersklassen, som skal give mening i sig selv, ikke kun som beredskab.

Vores anbefaling: byg niveau 1 færdigt, før du køber ét stykke udstyr fra niveau 3. De fleste gør det modsat, og det er derfor, mange beredskaber har en dyr strømstation og ingen dåseåbner.

Hvad du allerede ejer

Før du bruger en krone, så tæl op. En overraskende stor del af et niveau 1-beredskab står allerede i danske hjem:

• Tomme sodavandsflasker og kander, som kan fyldes med vand
• Stearinlys, tændstikker og lightere fra skuffen
• Lommelygten i værktøjskassen
• Soveposer, tæpper og ekstra dyner
• Uldundertøj og friluftstøj
• Bilens ladekabel og en gammel powerbank
• Dåsemad, ris og pasta i skabet, som bare mangler at blive talt

For mange husstande er første skridt at samle det, der allerede er, ét sted og se, hvad der reelt mangler. Det koster en aften og ingen penge. Prepit er bygget til netop den opgave, at holde styr på hvad du har, og hvad der udløber. Appen koster 19 kr. som engangskøb, hvilket er billigere end den ene pakke batterier, de fleste ender med at købe dobbelt.

De fem dyreste fejl

Fejl 1: at købe færdigpakkede beredskabssæt

Færdige sæt er bekvemme, men prisen per brugbar genstand er typisk høj, og indholdet passer sjældent til din husstand. Vi går i dybden med afvejningen i færdige beredskabspakker eller byg selv.

Fejl 2: at købe frysetørret mad som basis

Frysetørrede måltider og militærrationer har lang holdbarhed, men koster mange gange mere per måltid end almindelig dåsemad. De giver mening som en lille del af et lager, sjældent som fundamentet. Sammenligningen findes i dåsemad, tørret mad og MRE.

Fejl 3: at købe udstyr før forbrugsvarer

En dyr lygte løser ingen af de problemer, du får i time 30 af en strømafbrydelse. Mad, vand og varme gør.

Fejl 4: at lade lageret udløbe

Et lager, der ikke roteres, er en tilbagevendende udgift i stedet for en engangsinvestering. Det er den enkeltfaktor, der gør et beredskab dyrt over tid. Læs hvordan du undgår at smide beredskabet ud.

Fejl 5: at købe alt på én gang

Det er ikke dyrere per vare, men det er den psykologiske grænse, der får folk til at udskyde start. At lægge to ekstra dåser i kurven ugentligt over to måneder giver samme resultat uden en enkelt stor regning.

Den løbende udgift, når du er i gang

Når beredskabet står, er den årlige omkostning lav, forudsat rotation:

• Batterier og enkelte forbrugsdele: en mindre årlig post
• Udskiftning af vand, hvis du bruger tapt vand
• Fornyelse af enkelte varer med kort holdbarhed
• Førstehjælpsmateriel, som udløber

For de fleste husstande ender det på under nogle hundrede kroner om året, hvis maden bruges løbende. Bruger du ikke maden, kan den samme husstand let ende med at kassere for et firecifret beløb hvert par år. Forskellen mellem de to scenarier handler udelukkende om systematik, ikke om penge. Et årshjul for beredskabet løser det med fire eftersyn om året.

Er det pengene værd?

Det spørgsmål kan ikke besvares med statistik, og det skal det heller ikke. Betragt det som forsikring med en usædvanlig lav præmie: en engangsudgift i størrelsesordenen en almindelig ugentlig indkøbstur, hvorefter husstanden kan klare tre døgn på egen hånd. Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen har begge vejledning om, hvordan man håndterer medicin og fødevarer i den type situationer, og ingen af delene kræver dyrt udstyr.

Det billigste beredskab er det, du faktisk får bygget. Start med et 72-timers beredskab, og lad resten vokse derfra.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er minimumsbudgettet for at komme i gang?

Nogle hundrede kroner rækker langt for én person, hvis du køber almindelige varer og bruger det, du allerede har hjemme. En familie kan komme i mål med 72 timers dækning for i omegnen af et tusinde kroner, købt over nogle uger.

Er det billigere at bygge selv end at købe et færdigt sæt?

Som regel ja, målt per brugbar genstand, og du får et indhold, der passer til din husstand. Færdige sæt køber du for bekvemmelighed og hurtighed, ikke for økonomi.

Hvor meget koster det at vedligeholde et beredskab om året?

Roterer du maden ind i den daglige husholdning, er den årlige merudgift lille og består mest af batterier, vand og enkelte udløbne varer. Roterer du ikke, bliver kassation den største enkeltpost.

Hvorfor angiver I ikke præcise priser?

Fordi priser på dåsemad, batterier og udstyr svinger mellem butikker og over tid, og et forkert tal er værre end et interval. Brug intervallerne som størrelsesorden, og tjek den aktuelle pris i din egen butik.

Bør jeg prioritere mad eller udstyr først?

Mad, vand og varme først, altid. Udstyr forbedrer komforten og håndteringen, men løser ikke de grundlæggende behov i de første døgn.

Kan man overinvestere i beredskab?

Ja. Det typiske tegn er dyrt udstyr kombineret med et tyndt madlager og ingen plan. Balance mellem forbrugsvarer, udstyr og en nedskrevet plan giver mere tryghed per krone end nogen enkeltinvestering.