Beskyttelsesrum i Danmark: findes de, og hvor?

Ja, der findes beskyttelsesrum i Danmark. De falder i to hovedtyper: offentlige beskyttelsesrum, som kommunerne har ansvaret for, og sikringsrum i kældre under private og offentlige bygninger. Du får ikke tildelt en fast plads i et bestemt rum, og rummene står ikke klar til brug i hverdagen. De skal først aktiveres og klargøres af myndighederne.

Det er det korte svar. Det længere svar handler om, hvorfor rummene ser ud, som de gør, hvad de faktisk beskytter imod, og hvorfor dit eget hjem i praksis er den beskyttelse, du kan regne med fra minut ét. Interessen for emnet er steget markant de seneste år, og det er værd at forstå systemet, før man danner sig en mening om det.

To slags rum: beskyttelsesrum og sikringsrum

Danskere bruger ofte ordene i flæng, men de dækker over to forskellige ting med hver sin historie og hvert sit ansvar.

Offentlige beskyttelsesrum

Offentlige beskyttelsesrum er anlæg, der blev opført af det offentlige med det formål at kunne beskytte mennesker, der befinder sig ude i det offentlige rum, når en situation opstår. Mange af dem ligger under pladser, parkeringsanlæg, parker og andre offentligt tilgængelige arealer, og en del af dem er i dag svære at få øje på fra gadeplan. Ansvaret for dem ligger hos kommunerne.

Fælles for anlæggene er, at de ikke fungerer som åbne rum til daglig. De er lukkede, og i mange tilfælde bruges de til opbevaring eller står tomme. De er altså ikke steder, du bare kan gå ned i, hvis der sker noget lige nu.

Sikringsrum i bygninger

Sikringsrum er noget andet. Det er rum, typisk i kældre, der er indrettet i selve bygningen og tiltænkt de mennesker, der bor eller arbejder i bygningen. I mange ældre etageejendomme rundt om i landet er kælderrummene faktisk oprindeligt indrettet som sikringsrum, selvom de i dag bruges til cykler, barnevogne og pulterrum.

Sikringsrum er derfor knyttet til bygningen, ikke til dig som person. Bor du i en ejendom med et sikringsrum, er det tiltænkt jer i ejendommen. Bor du i et nyere hus uden kælder, findes der ikke noget rum til dig i den kategori.

Hvorfor blev de bygget, og hvorfor stoppede man?

De fleste danske beskyttelsesrum og sikringsrum stammer fra en helt anden sikkerhedspolitisk tid. Under den kolde krig var civilforsvar en langt større og mere synlig del af samfundet, end det har været i årtierne efter, og der blev bygget i stor stil i den periode.

Efter murens fald blev truslen vurderet anderledes, og kravene til nybyggeri blev gradvist afviklet. Der bygges i dag ikke nye beskyttelsesrum i Danmark i det tempo, man gjorde dengang, og kravet om at indrette sikringsrum i nyt byggeri har været sat i bero i mange år. Det er en af de mest markante forskelle mellem Danmark og lande som Finland og Schweiz, hvor beskyttelsesrum stadig indgår i bygningsreglementet. Vi har berørt de nordiske forskelle i beredskabskultur i vores artikel om kriseberedskab i Danmark, Sverige og Norge.

Sådan aktiveres rummene

Det vigtigste at forstå er tidsperspektivet. Beskyttelsesrum i Danmark er ikke tænkt som noget, du løber ned i, når du hører en sirene. De er tænkt som noget, der klargøres i en periode med tiltagende spænding, altså i dage eller uger, ikke i minutter.

Klargøring indebærer blandt andet, at rummene ryddes for det, der står i dem, at ventilation og installationer gennemgås, at der skaffes belysning, og at der etableres adgang. Det er kommunerne, der står for den del, koordineret med det statslige beredskab. Beredskabsstyrelsen er den myndighed, der har det overordnede ansvar for området, og det er dem, du skal søge information hos, hvis du vil have det officielle billede.

Konsekvensen for dig som borger er enkel: i en akut situation, der opstår med minutters varsel, er beskyttelsesrum ikke svaret. Der er dit eget hjem eller den nærmeste bygning svaret.

Kan du finde ud af, om der er et rum i din bygning?

Der findes ikke et offentligt kort, hvor du kan slå din adresse op og se dit tildelte beskyttelsesrum. Systemet er ikke bygget til individuel tildeling. Vil du undersøge din egen situation, er der alligevel et par realistiske veje:

• Spørg din kommune. Kommunen har ansvaret for de offentlige beskyttelsesrum og har kendskab til, hvad der findes lokalt.
• Spørg din boligforening, andelsforening eller udlejer. De ved, om ejendommens kælder oprindeligt er indrettet som sikringsrum.
• Kig efter kendetegn i kælderen. Tykke betonvægge, tunge ståldøre, gennemføringer til ventilation og luger i loftet er typiske tegn på et sikringsrum.
• Se på bygningens alder. Etagebyggeri fra midten af det 20. århundrede har oftere sikringsrum end nyere byggeri.

Vær forberedt på et vagt svar. Mange steder findes der ikke en opdateret, tilgængelig oversigt, og det i sig selv er en god grund til at basere sin plan på sit eget hjem.

Hvad et beskyttelsesrum ikke kan

Der er en tendens til at forestille sig beskyttelsesrum som selvforsynende bunkere med mad, vand og sengepladser. Det er ikke virkeligheden i Danmark.

Et beskyttelsesrum eller sikringsrum er først og fremmest en konstruktion, der giver fysisk beskyttelse mod trykpåvirkning, splinter og sammenstyrtning, og i nogle tilfælde en vis beskyttelse mod nedfald udefra. Rummene er derimod normalt ikke udstyret med forsyninger. Der er ikke drikkevand, ikke mad, ikke tæpper og ikke medicin. Alt det skal du selv medbringe.

Det betyder, at et beskyttelsesrum aldrig kan erstatte et personligt beredskab. Det kan i bedste fald supplere det. Hvis du kun har ét sted at lægge din energi, så læg den i forsyningerne derhjemme, ikke i at kortlægge kældre.

Dit hjem er dit primære beskyttelsesrum

I langt de fleste scenarier, der er realistiske i Danmark, lyder myndighedernes råd ikke "find et beskyttelsesrum". Det lyder "gå indendørs, luk vinduer og døre, luk for ventilation og lyt efter beskeder". Det gælder ved udslip af farlige stoffer, ved brande med kraftig røg, ved visse vejrsituationer og ved hændelser med radioaktivt nedfald.

Hvilket rum skal du vælge?

Vælg et rum så langt inde i boligen som muligt, gerne med få eller ingen vinduer, og gerne med mindst én væg eller etageadskillelse mellem dig og det fri. I en lejlighed kan det være et badeværelse eller en indre gang. I et hus kan det være et rum i midten af huset eller en kælder, hvis der ikke er risiko for oversvømmelse.

Hvad skal du have med ind?

• Drikkevand til alle i husstanden, minimum tre liter per person per dag
• Mad, der ikke kræver tilberedning
• Batteridrevet radio, så du kan modtage beskeder uden strøm og net
• Lommelygte og ekstra batterier
• Fast medicin og en førstehjælpskasse
• Powerbank til telefonen
• Tape og plastik til at tætne utætheder omkring vinduer og ventilationsriste

Det er præcis det samme udstyr, der indgår i et almindeligt 72-timers beredskab. Du behøver altså ikke bygge et separat "bunkerlager". Du skal bare have dit almindelige beredskab samlet et sted, du kan nå hurtigt. En app som Prepit kan bruges til at holde styr på, hvad der er i kassen, og hvornår tingene udløber, så du ikke opdager det den dag, det gælder.

Hvad du gør, hvis myndighederne beder dig gå indendørs

Rækkefølgen er den samme, uanset om beskeden kommer fra en sirene, fra en mobilvarsling eller fra radioen:

1. Gå indendørs, ind i den nærmeste bygning, ikke nødvendigvis hjem
2. Luk alle vinduer og døre
3. Sluk for ventilation, emhætte og aircondition, der trækker luft udefra
4. Gå ind i et rum med få vinduer, så langt fra ydervægge som muligt
5. Tænd radioen eller tjek myndighedernes kanaler, blandt andet politiets udmeldinger
6. Bliv indendørs, indtil myndighederne melder faren forbi
7. Ring kun 112, hvis der er akut fare for liv, så linjerne ikke overbelastes

Læs også vores gennemgang af, hvordan du håndterer en langvarig strømafbrydelse, da mange af de samme forberedelser går igen.

Ofte stillede spørgsmål

Har jeg en tildelt plads i et beskyttelsesrum?

Nej. Det danske system tildeler ikke pladser til enkeltpersoner eller husstande. Offentlige beskyttelsesrum er tiltænkt mennesker, der opholder sig i det offentlige rum, og sikringsrum er knyttet til den bygning, de ligger i.

Kan jeg gå ned i et beskyttelsesrum lige nu, hvis der sker noget?

Nej. Rummene er som udgangspunkt lukkede og skal klargøres, før de kan bruges. I en akut situation er rådet at gå indendørs, lukke vinduer og døre og lytte efter myndighedernes beskeder.

Bygger man stadig beskyttelsesrum i Danmark?

Ikke i noget omfang, der ligner den kolde krigs. Kravene til nybyggeri er ikke længere de samme, og der er derfor stor forskel på, om en bygning har et sikringsrum eller ej, alt efter hvornår den er opført.

Er der mad og vand i et beskyttelsesrum?

Normalt ikke. Rummene giver fysisk beskyttelse, men er ikke udstyret med forsyninger. Du skal selv medbringe vand, mad, medicin, lys og radio.

Hvordan finder jeg ud af, om min ejendom har et sikringsrum?

Spørg din udlejer, andels- eller ejerforening, eller kontakt kommunen. Der findes ikke et samlet offentligt opslagsværk, hvor du kan slå din adresse op.

Hvor får jeg de officielle oplysninger?

Hos Beredskabsstyrelsen, på borger.dk og hos din egen kommune. Ved sundhedsfaglige spørgsmål, for eksempel om radioaktivt nedfald, er Sundhedsstyrelsen den rette kilde.