Beredskab når du bor alene eller er oppe i årene

Bor du alene, skal beredskabet bygges, så du kan klare tre døgn uden at løfte noget tungt, uden at gå ned ad trapper i mørke og uden at være afhængig af, at nogen ringer. Det kræver tre ting: medicin til mindst en uge, vand i beholdere du kan bære, og to personer der tjekker op på dig efter en fast aftale.

Hvad der er anderledes, når man er alene

De fleste beredskabsguider er skrevet til en familie på fire, hvor en voksen kan hente vand, mens en anden passer børnene. Bor du alene, forsvinder den arbejdsdeling. Alt skal kunne klares af én person, og ofte af en person, der måske ikke har fuld førlighed eller er godt gående på en frossen fortov.

De vigtigste forskelle er:

• Ingen automatisk opdagelse. Falder du, eller får du det dårligt, er der ingen i huset, som opdager det. Det er beredskabsspørgsmål nummer et.
• Alt løftearbejde er dit. En 20-liters vanddunk vejer 20 kg. Den er ubrugelig, hvis du ikke kan bære den.
• Medicin bliver kritisk. Mange enlige og ældre tager fast medicin dagligt, og dér er en afbrydelse alvorligere end at mangle mad.
• Kulde rammer hårdere. Ældre mennesker mærker ofte kulde senere og har sværere ved at holde på varmen, hvilket gør en langvarig strømafbrydelse til et sundhedsproblem og ikke kun et komfortproblem.

Byg en kontaktkæde, før du bygger et lager

Det billigste og vigtigste stykke beredskab koster ingenting: en aftale.

Aftal en fast ringeordning. Vælg to personer, som du kontakter efter et fast mønster. For eksempel en sms hver morgen til en nabo og et opkald hver søndag til et familiemedlem. Aftal, hvad der skal ske, hvis der ikke kommer en besked: at de ringer, og derefter kommer forbi.

Giv en nabo en nøgle. En nøgle hos en nabo på samme etage løser flere problemer end nogen dåsemad. Aftal samtidig, at I hjælper hinanden ved strømafbrydelse.

Skriv listen ned på papir. Navne og numre på pårørende, egen læge, vagtlæge, hjemmepleje og en nabo. Hæng den på køleskabet. Din telefon kan være uden strøm netop den dag.

Overvej nødkald. Kommunen kan bevilge nødkald efter en vurdering. Kontakt din kommunes visitation og hør om mulighederne, hvis du er utryg ved at være alene ved fald eller sygdom.

Medicin: den vigtigste post

Har du fast medicin, er det her, dit beredskab starter og slutter.

• Hav altid mindst syv dages ekstra af din faste medicin, gerne 14 dages
• Opbevar den i original emballage med etiket, så andre kan identificere den
• Print en aktuel medicinliste og læg den i pungen og på køleskabet
• Noter, hvad der kræver køl, og hvor det står
• Bed apoteket om at afstemme din liste, hvis den er ændret for nylig

Sundhedsstyrelsen har vejledning om medicinhåndtering og opbevaring, og din egen læge kan hjælpe med en opdateret liste. Vi går grundigere i dybden med håndkøbsmedicin, køl og udløbsdatoer i nødberedskab og medicin.

Husk også de ting, der ikke er medicin, men som er lige så uundværlige: ekstra briller, høreapparatsbatterier, ekstra batteri til blodsukkermåler og en reservekabel til en eventuel ilt- eller CPAP-maskine.

Vand i mængder du kan bære

Regnestykket er det samme som for alle andre, cirka tre liter per person per dag, men beholderne skal være anderledes.

• Brug 1,5-liters eller 5-liters dunke i stedet for 20-liters
• Opbevar dem, hvor du kan nå dem uden at bukke dig dybt eller kravle
• Placer dem på samme etage som køkkenet, ikke i kælderen
• Sæt en lille rullebakke eller en indkøbsvogn ved siden af, hvis noget skal flyttes

Ni liter per person i tre døgn bliver til seks 1,5-liters flasker. Det er til at håndtere. Hvordan du opbevarer og skifter vandet ud, står i opbevar vand sikkert i nødsituationer, og mængderne er regnet igennem i hvor meget vand i en krise.

Mad der kan spises uden komfur

Vælg mad efter tre kriterier: den skal kunne åbnes med lette hænder, spises kold og være noget, du faktisk kan lide.

• Dåsesupper og dåsegryderetter med ringtræk, ikke dåser der kræver åbner
• Rugbrød i lang holdbarhed, knækbrød, kiks
• Leverpostej og fiskekonserves på dåse
• Havregryn og UHT-mælk, der ikke kræver køl før åbning
• Frugtkompot, tørret frugt og nødder
• Kaffe, te og noget sødt, som gør en kold aften til at holde ud

Har du gigt i hænderne, er en el-dåseåbner ubrugelig ved strømsvigt. Køb dåser med ringtræk, eller test din manuelle åbner, mens du er frisk. Er du i tvivl om, hvad der egentlig holder, gennemgår vi det i dåsemad, tørret mad og MRE.

Vær særligt opmærksom på appetitten. Ældre spiser ofte mindre og drikker for lidt i forvejen. Sæt et krus vand frem hver gang du sætter dig, så drikker du mere uden at tænke over det.

Varme uden strøm

Falder fjernvarmen eller strømmen til varmepumpen ud om vinteren, kan indetemperaturen falde hurtigere, end de fleste regner med. Planen er at gøre ét rum varmt frem for at forsøge at holde hele boligen.

• Vælg det mindste rum med færrest ydervægge
• Luk døre til resten af boligen, læg et tæppe for dørsprækken
• Træk gardiner for om aftenen, åbn dem i solen om dagen
• Klæd dig i lag, og husk hue og uldsokker, også indendørs
• Brug dyner og et lammeskind eller uldtæppe i stolen frem for at forsøge at varme luften op
• Hold en termokande med varm drikke, hvis du kan koge vand på et gasblus udendørs eller på altanen

Brug aldrig grill, gasblus eller petroleumsovn indendørs. Kulilte er lugtfri og livsfarlig, og det er en af de faresituationer, Beredskabsstyrelsen advarer mod ved strømafbrydelser. Er du i tvivl om, hvor længe det kan trække ud, er der en gennemgang i langvarig strømafbrydelse trin for trin og en vinterspecifik i vinterberedskab til den danske vinter.

Lys og information

• Pandelampe frem for lommelygte. Den holder hænderne fri, hvilket betyder meget, hvis du bruger stok eller rollator.
• Natlys med batteri i entré, ved sengen og på badeværelset. Fald i mørke er en større risiko end selve strømafbrydelsen.
• Undgå levende lys, hvis du er alene og bevæger dig usikkert. Batteridrevne LED-lys er lige så hyggelige og langt sikrere.
• Batteriradio. Beredskabsmeddelelser sendes via DR, og radioen virker, når mobilnettet er belastet.
• Powerbank til telefonen, ladet op og placeret det samme sted hver gang.

Trygheden ved at have det på skrift

Når man bor alene, er hukommelsen den eneste, der holder styr på tingene. Det gør det værd at skrive ned:

• Hvad du har, og hvor det står
• Hvornår medicin og mad udløber
• Hvem der skal ringes til, i hvilken rækkefølge

Nogle bruger en mappe på køkkenbordet, andre en app. Prepit-appen koster 19 kr. og kan holde styr på beholdning og udløbsdatoer med påmindelser, hvis du hellere vil have det på telefonen. Papirlisten på køleskabet bør findes uanset hvad, fordi den også kan læses af den, der kommer for at hjælpe dig.

En realistisk startliste

Skal du bygge det op på én eftermiddag, er det denne rækkefølge, der giver mest tryghed per krone:

1. Aftale om daglig kontakt med to personer
2. Syv dages ekstra medicin og en printet medicinliste
3. Ni liter vand i små flasker inden for rækkevidde
4. Tre dages mad, der kan spises kold og åbnes uden kræfter
5. Pandelampe, natlys og ekstra batterier
6. Batteriradio
7. Uldtæppe, hue og sokker i sofaen
8. Papirliste med telefonnumre på køleskabet

Er du helt ny i det, kan du bygge videre med nødberedskab for begyndere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor længe skal jeg som enlig kunne klare mig selv?

Tre døgn er det almindelige udgangspunkt i Danmark, og det dækker langt de fleste hændelser. Bor du alene og har fast medicin, bør medicindelen dog dække mindst en uge, fordi apotek og læge kan være svære at nå.

Jeg kan ikke bære vanddunke. Hvad gør jeg?

Køb små flasker frem for store dunke, og opbevar dem der, hvor de skal bruges. Du kan også fylde rene flasker fra hanen og skifte dem ud jævnligt, så du slipper for at slæbe indkøb hjem.

Hvad hvis jeg falder, og ingen ved det?

Det er præcis derfor, kontaktaftalen står øverst på listen. Aftal en fast daglig besked, og aftal hvad der sker, hvis den udebliver. Kontakt desuden din kommune og hør om nødkald.

Skal jeg have et nødstrømsanlæg til mit hjælpemiddel?

Har du udstyr, som du ikke kan undvære i mere end få timer, for eksempel iltkoncentrator eller CPAP, så tal med din behandler og dit forsyningsselskab. Nogle steder registreres borgere med kritisk udstyr, så de kan prioriteres ved længere afbrydelser.

Hvordan holder jeg mig informeret uden internet?

En batteri- eller håndsvingsradio er den mest pålidelige kilde. Beredskabsmeddelelser sendes via DR, og du kan læse om varslingssystemet hos Beredskabsstyrelsen. Ved akut fare kontakter du 112, og ved ikke-akutte forhold 114 hos politiet.

Er det for sent at gå i gang, hvis jeg er sidst i 80'erne?

Nej. Det meste af det, der gør størst forskel, er aftaler og små indkøb, ikke tunge løft. Start med kontaktaftalen og medicinen. De to ting alene dækker de mest sandsynlige problemer.