Batterier til beredskab: typer og levetid

Til beredskab bør du bruge lithium-engangsbatterier til det udstyr, der skal virke efter flere år på hylden, og genopladelige NiMH-batterier med lav selvafladning til det, du bruger jævnligt. Alkaline er billigst og fint til hverdagsting, men de lækker, når de bliver gamle, og de klarer sig dårligt i kulde. Opbevar alt køligt, tørt og uden for udstyret.

De tre typer du skal kende

Alkaline

Det almindelige batteri fra supermarkedet. Billigt, tilgængeligt overalt og fuldt anvendeligt til fjernbetjeninger, vægure og lommelygter, du bruger i hverdagen.

Svaghederne betyder noget i et beredskab:

Lækage. Alkaline lækker kaliumhydroxid, når de bliver gamle eller aflades helt. En lækket celle ødelægger kontakterne i lommelygten, og det opdager du typisk den dag, du skal bruge den.
Kulde. Kapaciteten falder mærkbart i frostvejr. Det er dårligt nyt for udstyr i bilen, i skuret eller i nødtasken.
Højt strømtræk. Under belastning fra en kraftig lygte falder spændingen hurtigt.

Holdbarhed på hylden er typisk fem til ti år, men de sidste år er de svage, og lækagerisikoen stiger.

Lithium (engangs)

Lithium-jern-disulfid-batterier i AA og AAA er dyrere, men de er beredskabets arbejdshest.

Holdbarhed på hylden er meget lang, ofte angivet til op mod ti til tyve år.
De fungerer i kulde, helt ned i kraftig frost, hvor alkaline nærmest giver op.
De lækker stort set ikke.
De er lettere, hvilket tæller i en nødtaske.
Spændingen holder jævnt, indtil de er ved at være tomme.

Sæt lithium i det, der skal virke uden varsel: nødlygten i entréen, pandelampen i tasken, radioen i skabet, GPS'en i bilen.

Genopladelige NiMH

Nikkel-metalhydrid er det rigtige valg til alt, du bruger ofte. Vælg typen med lav selvafladning, der holder størstedelen af opladningen i et år eller mere. Almindelige NiMH aflader sig selv hurtigt og er derfor ubrugelige som lager.

Fordelen er økonomisk og praktisk: du kan lade dem op igen, også fra en powerstation eller et solpanel. Det gør dem til den eneste batterikategori, der er bæredygtig i et langvarigt udfald. Se powerstation som nødstrøm i hjemmet for opladningsdelen.

Ulempen er spændingen: NiMH leverer 1,2 volt mod alkalines 1,5 volt. De fleste apparater er ligeglade, men enkelte følsomme enheder og nogle måleinstrumenter kan brokke sig.

Litium-ion i indbyggede pakker

Powerbanks, pandelamper med USB-opladning og powerstationer bruger indbyggede lithium-ion- eller LiFePO4-celler. De måles i mAh eller Wh, ikke i celletyper. Vigtigt at vide:

De aflader sig selv langsomt, typisk nogle få procent om måneden.
De tåler kulde dårligt under opladning. Lad aldrig et koldt lithium-ion-batteri op, før det har fået stuetemperatur.
De ældes, også når de ligger ubrugte. Efter nogle år har de mistet en del af deres kapacitet, uanset om de er blevet brugt.

Hvad du skal have i huset

Bygger du et beredskab op fra bunden, er batterier et af de steder, hvor det er nemt at gøre for lidt. Et realistisk udgangspunkt for en husstand:

Type	Antal	Formål
AA lithium	12 til 24	Radio, lygter, pandelamper
AAA lithium	8 til 16	Små lygter, hovedlamper
AA/AAA NiMH med lav selvafladning	Et sæt til hvert apparat plus et reservesæt	Daglig brug
CR2032 knapceller	4 til 8	Termometre, nøglebrikker, måleudstyr
9V	2 til 4	Røgalarmer og kuliltealarmer, se alarmer i beredskabet
Powerbank	10.000 til 20.000 mAh per person	Telefon, se oplad uden strøm

Nøgletallet, folk overser: en pandelampe med to AAA kan trække batterierne flade på en enkelt aften ved fuld styrke. Er du sat til fem timers lys om aftenen i en uge, er det mange batterier. Skru ned for lysstyrken, brug det laveste trin der duer, og hav genopladelige til det daglige forbrug. Se også stearinlys og sikker nødbelysning for, hvorfor levende lys ikke er svaret.

Standardisér på få størrelser

Den vigtigste beslutning i hele kapitlet: køb udstyr, der bruger de samme batteristørrelser. Har du en lygte på AA, en pandelampe på AAA, en radio på D og en anden lampe på CR123, skal du have fire lagre. Vælger du AA til næsten alt, har du ét lager, du kan flytte rundt mellem apparaterne, når det brænder på.

Opbevaring: sådan holder de længst

Køligt og tørt. Stuetemperatur eller lidt under. Ikke i et fugtigt kælderrum, ikke i et varmt skur, ikke i handskerummet.
I original emballage eller batteriæske. Løse batterier i en skuffe kan kortslutte mod nøgler eller mønter. Det gælder især 9V, hvor begge poler sidder i samme ende.
Aldrig i udstyret ved langtidsopbevaring. Tag batterierne ud af lygter og radioer, du ikke bruger. Så ødelægger en lækage ikke udstyret.
Bland aldrig gamle og nye, eller forskellige typer, i samme apparat. Det giver ubalanceret afladning og øger lækagerisikoen.
Skriv købsdatoen på pakken. Batterier har en udløbsdato trykt, men den fortæller ikke, hvor længe de har ligget hos dig.
Rotér. Brug de ældste først i hverdagen, og fyld op bagfra. Præcis samme princip som med mad, se udløbsdatoer og hvornår mad er for gammel.

Genopladelige NiMH bør lades op cirka en gang om året, selvom du ikke bruger dem. Lithium-ion-enheder som powerbanks har det bedst ved delvis opladning under lagring og bør tjekkes to gange om året.

Batterier er noget af det nemmeste at glemme, indtil det er for sent. Prepit koster 19 kr. i App Store og kan holde styr på antal, typer og hvornår de sidst blev tjekket, så du ikke står med en lygte og en lækket celle.

Sikkerhed og bortskaffelse

Batterier hører ikke i skraldespanden. De skal afleveres på genbrugspladsen eller i de opsamlingsordninger, butikkerne har. Beskadigede eller opsvulmede lithium-ion-batterier er en reel brandrisiko og skal håndteres med respekt: brug dem ikke, lad dem ikke op, og aflever dem hurtigst muligt. Beredskabsstyrelsen skriver om brandrisiko ved lithiumbatterier på brs.dk, og produktsikkerhed og krav til ladere hører under Sikkerhedsstyrelsen på sikkerhedsstyrelsen.dk. Brandbevægelsen har materiale om brandsikkerhed i hjemmet, herunder opladning af elektronik.

Praktiske regler ved opladning:

Lad ikke powerbanks, elløbehjul eller værktøjsbatterier op om natten eller i flugtveje som entré og trappeopgang.
Brug den lader, der fulgte med, eller en tilsvarende godkendt.
Stop opladning straks, hvis noget bliver usædvanligt varmt, lugter eller buler.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke batterier holder længst på hylden?

Lithium-engangsbatterier i AA og AAA. De har den længste angivne holdbarhed, tåler kulde og lækker stort set ikke. De er det rigtige valg til udstyr, der skal ligge urørt i årevis og virke med det samme.

Kan jeg bruge genopladelige batterier i røgalarmen?

Nej, det bør du ikke. Røgalarmer skal have engangsbatterier eller et fast indbygget lithiumbatteri, fordi genopladelige NiMH mister spænding gradvist og kan svigte uden den karakteristiske advarselsbippen.

Hvor mange batterier har jeg brug for til en uge uden strøm?

Det afhænger helt af dit udstyr, men en husstand med et par pandelamper, en lanterne og en radio bruger let 15 til 25 AA i løbet af en uge ved daglig brug. Standardisér på AA og hav både lithium som lager og genopladelige til det daglige.

Er det farligt, at et batteri har lækket?

Lækket alkaline er ætsende. Brug handsker, tør op med en klud fugtet i lidt eddike, og undgå kontakt med hud og øjne. Rens kontakterne i apparatet grundigt, og tjek om de er tæret væk.

Hvor tit skal jeg tjekke mine batterier?

To gange om året er en god rytme. Læg det sammen med, at du skifter batteri i røgalarmerne og stiller uret om. Så bliver det en vane frem for en opgave.

Skal jeg opbevare batterier i køleskabet?

Nej. Myten stammer fra ældre batterityper. Moderne batterier har det fint ved stuetemperatur, og køleskabet giver kondens, som er værre for dem end lidt varme.